Kommer Lenovo i modvind?

Lidl træder ind i det smarte hjem

(Foto: Lidl)

Hver tredje dansker bruger såkaldte ”smart home” produkter i sit hjem, selvom det stadig er ret begrænset, hvad man kan købe af produkter til formålet.

Philips, IKEA og Google er blandt de mest kendte leverandører af f.eks. intelligent lys til danskernes boliger.

De får nu konkurrence fra en lidt overraskende kant.

Supermarkeds-kæden Lidl træder nemlig i morgen søndag ind på scenen med de første eksempler på en helt ny familie af Smart Home produkter.

Dør-åbnerne for Lidl er en række intelligente lyspærer, en bevægelses-sensor, en gateway, et LED-lysbånd og et Starterkit.

Mange vil nok begynde med dette starterkit. (Foto: Lidl)

De kan alle kobles op med hjemmets andre internet opkoblede enheder via Wi-Fi. Betjeningen foregår med Lidls egen Smart app på mobiltelefon eller tablet,, en trådløs fjernbetjening eller med brugerens stemme og Google Assistent.

Lidl benytter sig af Zigbee 3.0 standarden til at forbinde de smarte enheder. Det er den samme teknologi som hos IKEA og Philips Hue pærer, så i princippet må man kunne blande produkterne fra de tre leverandører med hinanden.

Initiativet fra Lidl er også interessant på en anden måde:

Modsat konkurrenten Aldi – begge er fra Tyskland – har Lidl aldrig før markeret sig med avanceret elektronik. Aldi har derimod solgt både tv, computere, elcykler, tablets og smartphones.

Meget kunne tyde på, at Lidl nu har ændret strategi: I løbet af det kommende år vil discount-kæden nemlig lancere en række yderligere Smart Home produkter under sine to mærker Livarno og Silvercrest.

Hvis man godt kan lide lysshow i sit hjem, kan Lidls nye inteliigente LED bånd på 2,5 meter være oplagt. (Foto: Lidl)

Priserne ser skarpe ud, når man sammenligner med rivalerne på markedet. Lidl giver desuden tre års garanti på sine smarte produkter, der kommer til salg fra søndag den 8. november.

Mange vil jo nok indlede deres erfaringer med det internet-forbundne hjem ved at købe Lidls Startersæt til 449 kroner.

Det indeholder tre hvide E27 Livarno Lux pærer, som man kan indstille i nuancer og lysstyrke via en medfølgende fjernbetjening. Desuden medfølger en SilverCrest gateway, der kobler Lidl enhederne op til hjemmets trådløse netværk.

Lidls Livarno Lux LED pærer med hvide farvetoner kan naturligvis også købes enkeltvis for 89 kroner pr. styk. De fås med både E14 og E27 fatning.

Vil man hellere have mere kulør på tilværelsen, har Lidl også tilsvarende LED pærer i farver til 119 kroner stykket. De kan gengive 16 millioner farver plus alle nuancer i hvid.

Her er den centrale SilverCrest gateway, der styrer das ganze molevitten. (Foto: Lidl)

Lidls SilverCrest gateway til 199 kroner er det centrale styrings-element. Den kan købes separat eller som del af starterkittet. Gateway’en skal have en trådløs rækkevidde på 70 meter.

Vil man bruge sin smarte elektronik til alarm og overvågning af hjemmet, tilbyder Lidl en Silvercrest bevægelses-sensor til 99 kroner. Den kan monteres helt uden kabler og kan også bruges som tænd/sluk af belysningen.

Er lysshows lige sagen, kan Lidls nye LED-bånd være en mulighed. Det er 2,5 meter langt og selvklæbende.

LED-båndet er på 20 watt og 1.600 lumen. Det kan deles op eller forlænges efter ejerens lyst og behov.

Med båndet til 199 kroner følger en controller, netkabel og tilslutnings-ledning. Båndet kan vise 15 millioner farver og hvide farvetoner….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kommer Lenovo i modvind?