Disse film og tv-serier streamede vi i marts

Samsung på vej med flere folde-mobiler

(Foto: Weibo / Kina)

(Opdateret) Samsung er den ubestridte førerhund i verden, når det gælder foldbare smartphones. Selvom der kommer flere og flere rivaler blandt denne særlige form for smartphones, sidder Samsung Galaxy Z Fold og Flip på langt over halvdelen af markedet – i Danmark formentlig endnu større.

Den position vil Samsung tilsyneladende forsvare ved at lancere flere nye modeller, der imødegår publikums største kritik – nemlig at foldemobiler er så dyre.

Ifølge det kinesiske nyheds-medie “Ithome” er Samsung på vej med FE-udgaver af både Fold og Flip. Desuden kan der også komme en super-luksus-udgave, der skal hedde Z Fold 6 Ultra.

Samsung ser ud til at få fordoblet antallet af folde-modeller snart. (Foto: Samsung)

FE – forkortelsen for Fan Edition – er Samsungs betegnelse for skrabede udgaver af sin S-klasse smartphones, som sælges til noget lavere priser.

FE-udgaverne kommer typisk et halvt til et helt år efter de originale modeller, hvor salget er begyndt at dale. Desuden lægger Samsung som regel FE-versioner, samtidig med at Apple har en ny generation iPhones klar. Det vil sige til efteråret.

“Ithome” skriver, at både Galaxy Z Fold FE og Z Flip FE vil komme med Qualcomm Snapdragon 7s Gen 2 processorer ombord.

Hvis rygterne holder vand, er Samsung på vej med både en skrabet FE og en luksuriøs Ultra udgave af sin Galaxy Z Fold telefon. (Foto: Samsung)

De er noget svagere end de Snapdragon 8 Gen 2 motorer, som de nuværende folde-mobiler kører med – og de stærkere Gen 3 der kommer i sjette generation inden længe.

Det kinesiske nyhedsmedie vil også vide, at de nye FE-foldere vil få Samsungs egne Exynos processorer ombord i en række europæiske lande – herunder Danmark. Formentlig bliver det Exynos 2300, der er Samsung i øjeblikket næst-stærkeste processor.

I alle tilfælde vil Galaxy Z Fold FE og Z Flip FE blive tilbudt i konfigurationer med 12 eller 16 GB RAM og 256 eller 512 GB lager.

Den større Z Fold FE telefon skal have målene 71,9 gange 165,2 gange 6,9 millimeter, når den er klappet op. Den mindre Flip FE variant fylder så 67,1 gange 155,1 mm.

Da der stadig er tale om rygter, ved ingen, hvad de nye folde-telefoner fra Samsung skal koste. FE-modellerne bliver dog uden tvivl mærkbart billigere end Galaxy Z Flip5 til i øjeblikket fra 9.499 kroner og Z Fold5 til mindst 14.799 kroner…

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse film og tv-serier streamede vi i marts