Sand-klitter kan blive kæmpe batteri

OnePlus på vej med ny budget klasse mobil

(Foto: Weibo)

I de senere måneder har OnePlus koncentreret sig om at markere sig i de dyrere prisklasser for smartphones.

Med flagskibe som OnePlus 12, folde-mobilen OnePlus Open og den nye “flagship-killer” OnePlus 12R.

Nu ser det ud, som om OnePlus husker, at mærket også har et par telefoner i mellem- og budget-klassen, der efterhånden kunne trænge til en fornyelse.

Det drejer sig om OnePlus Nord 3 og Nord CE 3 (Lite), som i øjeblikket kan købes for henholdsvis 3.699 og 2.049 kroner.

Med udviklingen i de asiatiske lande som kilde ser den første nye og billige OnePlus til at blive Nord CE 4.

OnePlus Nord CE 4 får tre kameraer på ryggen. (Foto: Weibo)

Den lanceres f.eks. på det kæmpe store indiske marked omkring den 1. april.

Designet ser ret minimalistisk ud. Med tre kameraer på ryggen og valget mellem de to farver Dark Chrome og Celadon Marble.

Den vigtigste nyhed er motoren ombord. Det er Qualcomms nye Snapdragon 7 Gen 3, der er en svagere 5G udgave af den Snapdragon 8 Gen 3, som sidder i topmodellen OnePlus 12.

Nord CE 4 får 8 GB RAM og enten 128 eller 256 GB lager med UFS 3.1 management. Dertil kommer muligheden for at bruge ekstra 8 GB som virtuel RAM hukommelse.

Priserne er endnu ikke offentliggjort, men indiske medier mener, at den bliver det samme som forgænger-modellen CE 3….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sand-klitter kan blive kæmpe batteri