Touch-skærme kan være farlige i biler

Nuuday er vendt tilbage til fremgang

(Foto: Nuuday)

Efter en længere periode med tilbagegang ser Nuuday ud til at have fundet tilbage i vækst-sporet.

I fjerde kvartal af 2023 fik Nuuday således 9.000 nye mobil-abonnenter og 19.000 nye kunder i den vigtige fibernet-forretning. Det gav en vækst i service-omsætningen på to procent.

Nuuday er navnet på den tidligere TDC koncern, der omfatter mere bredt kendte selskaber som f.eks. YouSee, Hiper, TDC Erhverv, Relatel, Eesy og Telmore.

Slutspurten i oktober, november og december bragte Nuuday op på 20.000 nye mobil-abonnementer set over hele 2023. Totalt set fik koncernen 81.000 nye kunder sidste år. Dermed har Nuuday nu 3.262.000 mobil- og 1.007.000 bredbånds-abonnenter.

Nok så vigtig for forbrugere er, at Nuuday omsider er gået i gang med udskiftningen af sine gamle it-systemer.

De er ikke indbyrdes kompatible, hvilket især kunder med flere abonnementer har kunnet mærke i form af lange ventetider og ikke altid lige forståelige regninger.

Det er derfor, at Nuuday nu fremhæver specifikt i sit regnskab for fjerde kvartal, at man er gået i luften med første fase af sin nye fælles it-platform Dawn. Den skal udgøre rygraden i fremtidens Nuuday.

Samtidig jubler Nuuday over, at man allerede inden indførelsen af sit nye it-system har opnået den højeste kunde-tilfredshed i virksomhedens historie.

Den er gået frem med tre procent i 2023 og med over 20 procent siden 2020. Det viser tydeligt, at Nuuday og forbrugerne i Danmarks største telekoncern havde forskellige opfattelser af den daglige virkelighed.

Service-omsætningen steg i fjerde kvartal med 1,9 procent fra 3,297 milliard kroner til 3,361 milliard. Dermed har Nuuday fået stoppet flere års tilbagegang.

Overskuddet før skat og afskrivninger (EBITDA) faldt i 2023 med 2,5 procent fra 1,766 milliard kroner til 1,722.

Nuudays topchef Jon James erklærer sig tilfreds med sin virksomheds præstationer i fjerde kvartal og i hele sidste år:

”Vi er vokset i vores kerne-segmenter, fortsætter med at levere innovative produkter og har rekordhøj kunde-tilfredshed.”

Han tilføjer, at koncernen arbejder målrettet på at blive bedre. Det ses bl.a. af, at Nuuday allerede kan gå i luften med sin nye it-platform halvandet år efter, at kontrakten med det xxxxx it-firma Netcracker blev underskrevet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Touch-skærme kan være farlige i biler