Android brugere skifter til ældre iPhones

Verdens største billede på en bygning

(Foto: Panasonic i Japan)

Det er ikke usædvanligt at se store plakater placeret på bygninger i storbyer. Ofte gør man det på stilladser, der er placeret i forbindelse med byggerier, fordi det er nemt at montere reklamerne her.

I Japan mener man imidlertid, at det er meget bedre at sende billederne op i mega-format i elektronisk form. Med en slags video-projektor i overstørrelse.

Verdens mest imponerende af slagsen kan man i øjeblikket beundre i Tokyo, hvor det projicerede billede måler 13.906.956 kvadratmeter. 127 meter i højden og 110 meter i bredden.

Billedet pryder 28 af 48 etager på en kontor-ejendom, som Tokyos administration benytter i bydelen Shinjuku.

Projektet kører som et lysshow, der kun er tændt om aftenen og natten. Japanerne håber, at ”Tokyo Night & Light” bliver den nye store turist-attraktion i Japans hovedstad.

Teknikken til den enorme virtuelle skærm har den velkendte elektronik-gigant Panasonic leveret via sin Connect division og dennes AcroSign system.

”Tokyo Night & Light” tændes hver halve time, og lysshowet varer mellem 10 og 15 minutter hver gang.

Showet er tilmed grønt. Næsten al strøm kommer nemlig fra solenergi, som er indsamlet i løbet af dagen og lagret i store batterier.

Til sidst skal jeg måske lige nævne, at Guinness World Records har godkendt Tokyo Night & Light som verdens største permanente display på en bygning….

(Foto: Panasonic i Japan)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Android brugere skifter til ældre iPhones