Denne mobil kan spille virkelig højt

Første elcykel med 5G ombord

(Foto: Orbic / Facebook)

Moderne elcykler er i forvejen små rullende computere. Ikke i samme grad som dyrere elbiler, men alt rigeligt.

Elcyklerne kan f.eks. vise navigation på små skærme, registrere cyklistens kraft-anstregelser og i nogle tilfældejustere den elektriske pedal-hjælp i takt med, om cyklen kører i modvind eller op ad bakke eller har blæsten i ryggen.

De fleste cyklister tøffer også rundt med en smartphone på sig. Den ligger i lommen eller i tasken og kan ofte forbinde sig til cyklens egen computer.

Derfor kan det vel næppe undre, at fremtidens elcykler da skal have trådløst mobiltelefon som en integreret del af stellet.

Verdens første elcykel med 5G blev i går præsentere på Mobile Worlds Congress udstillingen i Barcelona, hvor store dele af telebranchen er repræsenteret.

5G-cyklen kommer fra den lille fabrikant Orbic i New York. Det er en model med tykke dæk,der også har en håndfuld kameraer integreret, der – naturligvis – styres af kunstig intelligens (AI).

(Foto: Orbic)

Kameraerne og den ekstra klogskab bruger Orbic bl.a. til at forudse mulige kollisioner og cykelstyrt.

Tidligere har Orbic primært solgt billige smartphones, et par tablets og en håndfuld laptops under eget navn.

Dertil kommer mobile hotspots, trådløse øretelefoner og et smartwatch med 4G mobiltelefon ombord.

Orbic mærket har dog sjældent været kendt uden for New York og den amerikanske østkysy. Det kan ændre sig meget, når Orbic har en ”industry first” elcykel med integreret 5G.

Ifølge Orbic indeholder den nye eBike bl.a. en Qualcomm processor med otte kerner og et modificeret Android styresystem. 5G forbindelsen henter Orbic fra teleselskabet Verizon.

Ligesom moderne elbiler i de lidt dyrere prisklasser er Orbic cyklen udstyret med en hel stribe kameraer.

(Foto: Orbic)

Det største af dem sidder bag på cyklen og er ASA 2 megabit kamera, hvis vidvinkel objektiv dækker hele 140 grader.

Dette kamera benyttes til at holde øje med, hvad der sker bag cyklisten. Kameraet reagerer således på både visuelle og akustiske trusler, der kommet for tæt på elcyklen.

Video-billeder, lyd og alarmer fra kameraet dukker op på et ret stort touch-display på syv tommer, der er placeret midt på cykelstyret foran rytteren.

På samme skærm i HD kvalitet tjekke batteri-status, hastighed, kørt distance, vejr-udsigt og navigation.

Skærm rummer også sit eget otte megapixel selfie-kamera, som f.eks. kan bruges til video-samtaler. Måske ikke lige det mest trafiksikre, man kan forestille sig på en elcykel i fart.

Til gengæld virker det langt mere smart, at selfie-kameraet kan tjekke automatisk, om cykelrytteren har husket at tage hjelm på. Uden ”snuble-kyse” vil cyklens elmotor slet ikke tænde.

På fronten af Orbic cyklen finder man så et 64 megapixel videokamera, der kan live-streame ens cykeltur til f.eks. sociale medier eller egen hjemmeside.

(Foto: Orbic)

Præcist, som en del Mountain Bike entusiaster bruger separat indkøbte action-kameraer til.

Det hele er koblet sammen via et netværk på elcyklen. Det benytter man f.eks. til kommunikation mellem flere cykelryttere, hvor man hele tiden kan se på cykelstyrets display, hvor de øvrige befinder sig.

Købere af Orbic 5G kan fjernstyre låsen via en mobiltelefon app. Det samme gælder med GPS, der viser, hvor cyklen befinder sig rent fysisk.Fint ved tyveri, eller man ikke kan huske, hvor man stillede sin to-hjuler sidst.

Endelig kan Orbic elcyklen også fungere som en mobil høj-hastigheds hotspot, der via Bluetooth kan forbinde andre gadgets til 5G. F.eks. på en picnic, nede på gårdspladsen eller undervejs på cykelturen.

Den 5G model, som Orbic viser frem på Mobile World Congress i disse dage, er bygget op omkring en Bafang elmotor placeret midt på stellet.

Den giver en topfart på 45 kilometer i timen. Hvor langt man kan komme på det indbyggede 960 kW batteri oplyser Orbic ikke. Kun, at det kan lades op hurtigt.

Derudover byder Orbic nyheden på LED-belysning for og bag, ni gear, fuld affjedring, mekanisk skivebremser, tykke Kenda dæk og en bagagebærer til et mindre læs varer eller tasker.

Orbic oplyser, af 5G eBike elcyklen vil dukke op i amerikanske butikker efter sommerferien. Ambitionen er, at nyheden skal komme til Europa kort efter. Priser er desværre ikke offentliggjort endnu….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne mobil kan spille virkelig højt