Her er den nye Nothing Phone (2)

Døråbner til din cykel

(Foto: 12Speed)

Hvorfor skal det kun være bilister, der skal have den luksus, at garagedøren åbner sig automatisk, når de nærmer sig deres hjem – eller lukker, når de forlader residensen?

Der findes jo flere cykler i Danmark end biler, samtidig med at flere og flere danskere skifter bilen ud med elcykel til og fra arbejde.

Alene problemet med at finde en p-plads I downtown taler jo til fordel for to-hjuleren. Dertil kommer motion, frisk luft osv.

Nu kommer den lille amerikanske start-up 12Speed med en smart løsning. En fjernstyring til garage-porten, som man har siddende på cykelstyret.

12Speed Doormate hedder nyheden, der findes i to versioner til henholdsvis almindelige cykler og til mountain bikes eller racercykler.

Standard-udgaven af Doormate placeres for enden af cyklen. Den indeholder en enkelt knap, som kan aktivere en motor på garageporten trådløst i en afstand af 15 meter.

(Foto: 12Speed)

Strømmen henter Doormate fra et integreret A27 alkaline batteri, der skal have kræfter nok til et helt års brug.

Hele herligheden vejer kun 16 gram og er naturligvis både vand-  og støvtæt. Doormate opfylder nemlig IP65 standarderne.

Mountain-bikere er nok mere interesserede i Doormate 2. Den placeres enten på toppen af stelpinden eller monteres som en cykelklokke.

Doormate 2 er også mere avanceret. Den har nemlig to knapper, som kan programmeres til at åbne og lukke to porte eller en kombination af en dør og en port.

Mountain-bike udgaven har til gengæld en kortere rækkevidde på ni meter. Den vejer 23 gram og bruger et CR2032 knap-batteri.

Ifølge fabrikanten er Doormate kompatibel med 85 procent af de garage-porte, der sælges i USA, Canada, Mexico og New Zealand.

Inden du bestiller den smarte fjernstyring online til priser fra 40 dollars eller ca. 275 kroner, skal du nok lige tjekke, om Doormate også passer med danske garage-porte….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er den nye Nothing Phone (2)