Får Apple nu en højttaler med stort display?

Holland bekæmper ulovlige elcykler

(Foto: Politie / Holland)

I gamle dage jagede dansk politi knallerter, der kørte alt for hurtigt, fordi ejerne havde hakket, gearet og boret motorerne.

Så kunne de snildt stryge afsted med 50 eller helt op til 90 kilometer i timen i stedet for de tilladte 30 km i timen.

Nu kunne det se ud, som om det samme snart kan se med moderne elcykler. De kan nemlig også tunes til at køre hurtigere end de 25 km i timen, de må køre.

I Holland har man strammet reglerne, efter at antallet af alvorlige elcykel-ulykker er steget voldsomt i 2022 og 2023.

Det hollandske politi mener, at for høj hastighed har skylden for de fleste ulykker, fordi cyklisterne ikke kan håndtere de kraftige elmotorer.

Derfor er hollænderne nu begyndt at foretage stikprøve-kontroller overalt på cykelstier og landets vejnet.

Til formålet har Hollands politi indkøbt 247 test-stationer, som meget præcist kan måle elcyklers og elektriske løbehjuls tophastighed.

Hvis elcyklerne ikke automatisk stopper ved 25 kilometer i timen, får cyklisterne en bøde på mindst 290 euro. Ved gentagelser risikerer de at få beslaglagt deres kæreste – og i hvert fald hurtigste – eje.

I Holland kan alle frit købe en elcykel, der kører 25 km i timen. Hvis de tager et kørekort, må de drøne afsted med 45 km/t.

De 25 km i timen er den mest udbredte tophastighed for elcykler i EU-landene. I USA må de køre 28 miles eller 45 kilometer på toppen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Får Apple nu en højttaler med stort display?