Google investerer i Europas AI uddannelser

JBL klar med klassisk alt-i-ét musik anlæg

(Foto: JBL)

Nu om dage kender de fleste kun JBL i forbindelse med trådløse øretelefoner, Bluetooth højttalere og gamer-hovedtelefoner.

I tidligere tider var JBL imidlertid berømt som fabrikant af Hi-Fi højttalere til både hjemmebrug og til pladestudier. De var på alle måder tunge og specielt gode til rock-musik.

Amerikanske JBL fremstiller stadig Hi-Fi og professionelt audio-gear, men man ser og hører ikke meget til det længere på vores breddegrader.

Her er det snarere det lette kavalleri med Bluetooth enheder, som gør JBL til et stort navn hos unge danskere.

Den helt nye JBL L42ms skal prøve at bygge bro mellem Hi-Fi klassen og mere moderne lydanlæg med streaming, som ikke må fylde meget i stuens møblement.

Det nye JBL musik-system fås i enten sort eller valnød finer. (Foto: JBL)

Nyheden er designet som et retro-agtigt alt-i-ét musik-system, der kan levere 200 watt ud i sine integrerede højttalere.

Indendørs sidder en 2 x 100 watt digital Class-D forstærker. Den håndterer to 75 watts bas-enheder på hver fire tommer i diameter og to 25 watts dome-diskanter af aluminium.

Foran højttaler-enhederne har JBL anbragt specielle gitre, som spreder lyden bedre. Det ser man dog ikke umiddelbart, fordi de er gemt bag en forplade af Quadrex skum.

Brugere kan streame musikken via Bluetooth fra f.eks. en smartphone eller tablet, men man kan også bruge Wi-Fi til f.eks. Spotify Connect, Tidal Connect, Apple Airplay 2 eller Google Chromecast.

Desuden kommer JBL L42ms med både Ethernet stik til kabel-netværk, flere phono-stik og en 3,5 mm aux-port til eksterne lydkilder.

På bagsiden finder man både et pænt udvalg af stik og to basrefleks-porte. (Foto: JBL)

Her sidder også et stik til en separat subwoofer, hvis JBL-nyheden ikke skulle levere tilstrækkeligt med bas-power.

Endelig finder man også HDMI med ”audio retur”, således at JBL musik-anlægget kan fungere som en soundbar for husets store tv-skærm.

Hele herligheden styres af en avanceret digital sound processor (DSP), der sidder inden i L42ms. Den arbejder sammen med en digital-til-analog konverter på 24 bit / 96 kHz.

Måske lidt overraskende for mange spiller JBL-nyheden også fint sammen med Samsungs Smart Thing system til det smarte hjem.

Det er dog slet ikke underligt, når man ved, at JBL er en del af den amerikanske Harman koncern, der igen ejes af – Samsung i Sydkorea.

Jeg ved desværre ikke, om det nye JBL L42ms musik-system lander i danske butikker. Jeg kan til gengæld fortælle, at det kommer på markedet i USA inden marts og til en pris af 1.099 dollars. Det svarer til ca. 7.750 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google investerer i Europas AI uddannelser