Redmi vil udfordre på gode priser

3 bliver ved med at vokse

(Foto: 3)

Mens den danske telebranche som helhed er gået i stå, fordi markedet er ved at være mættet, fortsætter teleselskabet 3 med at vokse.  Ikke så stærkt længere, men fortsat.

Dermed må 3 være en af de dygtigste til at stjæle fra konkurrenterne. Det er nemlig den mest almindelige måde at vokse på.

I fjerde kvartal af 2023 kunne 3 glæde sig over 7.000 nye kunder i butikken. Det er fjerde kvartal i træk med fremgang og altså et helt 2023 i vækst.

Ved udgangen af 2023 havde 3 i alt 1.589.000 abonnenter på det danske marked. Dermed konsoliderer selskabet sin tredjeplads efter YouSee / TDC og Telenor.

I fjerde kvartal nåede 3 en omsætning på 767 millioner kroner. Det er 12 mio. kroner eller to procent bedre end i samme tidsrum for et år siden.

Service-omsætningen voksede med 3,5 procent til 506 mio. kroner, mens overskuddet før afskrivninger (EBITSA) endte på beskedne 72.000 kroner i oktober, november og december.

I efteråret kårede det uafhængige analysehus Opensignal 3´s mobilnet som Danmarks stærkeste. Siden er det nye 5G netværk ved at være rullet ud i næsten hele landet.

Sammen med opgraderingen fra 4G til 5G udbygger 3 sit netværk med flere hundrede nye master:

De skal dels bruges til at spinde et tættere net med færre sorte pletter. Dels udbygger 3 kapaciteten i netværk, så det kan håndtere, når flere og flere hopper fra 4G til 5G….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Redmi vil udfordre på gode priser