Musikere skal have mere for streaming

Apple vil acceptere NFC til iPhone

(Foto: Oleg Ivanov / Unsplash+)

(Opdateret) Efter lange tiders tovtrækkerier har Apple accepteret EU-Kommissionens ønsker og åbner iPhones for den trådløse NFC-standard.

Den benyttes på de fleste moderne Android telefoner og giver mulighed for berøringsfri betalinger og identifikation på f.eks. terminaler.

I Danmark kunne det f.eks. være Rejsekort eller MobilePay til berøringsfri betaling i butikker og cafeer.

I øjeblikket accepterer Apple udelukkende, at den slags betalinger kan foregå med selskabets egen Apple Pay teknologi.

EU-Kommissionen i Bruxelles vil tvinge Apple til at åbne iPhone, så den kan bruges med andre former for trådløs betaling end Apples egen Apple Pay. (Foto: Dimitrisvetsikas1969)

NFC benytter elektro-magnetisk induktion – og ikke radiobølger – hvorfor teknologien udelukkende kan bruges over korte afstande.

Europa Kommissionen meddelte fredag aften, at Apple har sagt ok til at give NFC adgang til iPhone for andre tredjeparts udviklere. Tilladelsen gælder kun i EU og skal i første omgang vare i 10 år.

Den kommer, efter at EU folkene længe har presset på for, at Apple løsner op for sin 100 procent private kontrol over sit iOS styresystem i iPhone telefonerne.

Hos Android er adgangen meget mere åben og risikoen for monopol-lignende tilstande derfor meget mindre.

For anden gang på kort tid gør Apple knæfald for EU. (Foto: Gizchina)

Lige i øjeblikket indhenter EU udtalelser fra Apples konkurrenter og kunder. Hvis de svarer positivt på EU’s tiltag, vil kravet om NFC-adgang på iPhone være juridisk gældende om et par måneder.

Hvis Apple herefter ikke makker ret, risikerer den amerikanske gigant at blive idømt bøder, der kan udgøre 10 procent af Apples globale milliard-omsætning.

Det vil i øvrigt være anden gang på kort tid, at Apple har gjort et knæfald over for EU’s ønsker:

I øjeblikket er Apple således ved at ombygge alle sine telefoner, tablets, laptops, hovedtelefoner, ure, computere og tv-bokse til den universelle USB-C standard. Hidtil har Apple kørt med sin egne private Lightning-stik….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musikere skal have mere for streaming