Elgiganten vil sætte sig på brugte telefoner

Her får dine Ray-Bans kunstig intelligens

(Foto: ISP / Gizchina)

De første briller til Augmented Reality (AR), som kom på markedet for et par år siden, var store og klodsede. Bestemt ikke elegante eller noget, man ville gå rundt med i det daglige.

Det gjaldt egentlig også de «forsats-ruder», som den berømte brille-specialist Ray-Ban lavede sammen med Meta – den gang stadig kaldet Facebook.

Så ser det helt anderledes ud med anden generation af Ray-Ban Meta brillerne. Sådan helt bogstaveligt.

Alene det fysiske design er et stort fremskridt. De gamle Ray-Ban Stories var tunge – de nye Ray-Ban Meta er lette og nærmest moderigtige. De fås også i farver som sort, karamel og denim blå.

Video-kameraet foran på brillestellet er på 12 megapixel og kan optage billeder i Full HD kvalitet. (Foto: Meta)

 

Det integrerede video-kamera i brillesteller er også meget bedre. Nu har man et 12 megapixel vidvinkel, hvor det gamle måtte nøjes med 5 MP.

Indeni stellet sidder også et 32 GB lager, så man ikke behøver at være online og lægge alle billeder i skyen. Nu kan man klare sig off-line, hvilket kan være praktisk i mange sammenhænge.

Optage-tiden er stadig ret kort: 60 sekunder i Full HD kvalitet med 1.080 punkter og 60 billeder i sekundet (fps).

Og endnu vigtigere: Nu kan brille-bærerne live-streame direkte fra brillerne til Facebook eller Instagram.

De nye briller er betydeligt mere elegante og fås også i skægge farver som f.eks. denne indigo blå. (Foto: Meta)

 

Dog kræves fortsat, at man har en smartphone ind imellem til at sende videoen ud på internet. Præcist som på Snapchats tilsvarende Spectacles briller.

Meta har samtidig forbedret lydkvaliteten markant. Nu sidder der fem mikrofoner i brillesteller, der giver både god tale-kvalitet og mulighed for direkte stemme-kommandoer, som brillerne reagerer på.

Dertil kommer integrerede højttalere, der kan spille rimeligt højt. Man har dem jo siddende lige over eller bag ørerne. Endelig kan man få Spatial Sound, som giver en mere rumlig effekt.

Brillerne rummer – naturligvis – kunstig intelligens. Desuden har Meta og Ray-Ban lært, at man skal tage hensyn til privatlivets fred, når man optager video af andre mennesker, uden at de ved det.

Derfor tænder eller blinker en klart lysende lampe foran på brillestellet, hvis der bliver taget fotos, eller videoen kører.

Hele herligheden styres af en ny Meta View app. Den skal være gjort meget lettere at anvende end forgængerens, der godt kunne kræve det store kørekort for at fungere.

Betjeningen af Ray-Ban Meta foregår enten via stemme-kommandoer eller små klik på et touch-panel. Det ser ud til at fungere fint.

Spilletiden på batteri er øget til 36 timer, hvis man husker at lægge brillerne i det medfølgende etui, når de ikke er i brug.

Meta og Ray-Ban modtager forudbestillinger, indtil brillerne kommer officielt på markedet i Europa den 17, oktober.

Priserne begynder ved 299 dollars eller ca. 2.150 danske kroner for briller med normalt glas. Vil man have dem som solbriller, koster de 329 dollars, og skal de have farveskiftende glas, ryger vi op i 379 dollars eller godt 2.700 danske kroner….

De nye højttalere i brillestellet skal kunne spille 10 gange så højt som i forgængeren og levere dobbelt så god bas. (Foto: Meta)

 

(Foto: Meta)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elgiganten vil sætte sig på brugte telefoner