Brother udvider til hjem og kontor

Xiaomi udfordrer med stærke priser

(Foto: Xiaomi)

September og oktober ser ud til at blive årets store måned for nye smartphones.

Forleden holdt Apple premiere over sine nye iPhone 15 mobiler. I næste uge kommer Google og OnePlus med nyheder, og i går pressede Xiaomi sig ind i det travle felt med sine to nye Xiaomi 13T og 13T Pro telefoner.

De placerer sig begge ydelses- og prismæssigt under Xiaomis 13, 13 Pro og 13 Ultra topmodeller.

Med danske priser fra 4.000 kroner skal Xiaomi 13T og 13T Pro nok primært slås med OnePlus 11, de nye Motorola’er og Samsungs mindre Galaxy S23 telefoner.

De tyske fotospecialister fra Leica har været med til at fintune kameraer og software i den nye Xiaomi 13T telefon. (Foto: Xiaomi)

I Kina har Xiaomi 13T Pro allerede været på markedet i et stykke tid, men her på Xiaomis hjemmebane sælges telefonen som Redmi K60 Ultra.

Det bliver mobilen ikke dårligere af. Tværtimod har Xiaomi forbedret den nye 13T Pro med kamera-teknologi fra tyske Leica, som ellers kun er forbeholdt Xiaomis dyreste varianter.

Fremskridtet ser man bl.a. i den nye mobils hovedkamera, der er 50 megapixel. Det er der ikke meget nyt i, men det er der i kameraets billedpunkter på 1,22 um.

De er mindre end typisk for prisklassen, men når ikke helt kvaliteten I de store én tommers kameraer i Xiaomis dyrere flagskibe.

(Foto: Xiaomi)

Ud over hovedkameraet, der svarer til et 24 mm objektiv, disker Xiaomi 13T op med en telezoom på 50 MP og en ultra vidvinkel på 12 MP. Sidstnævnte kan sammenlignes med en 15 mm linse på et traditionelt fotokamera.

Alle tre kameraer på Xiaomi 13T og 13T Pro har adgang til Leica Authentic og Leica Vibrant Color software, som skal kunne give nærmest professionel kvalitet til sine mobiltelefon fotos.

Når tele-objektivet står i “Portrait Mode”, kan bruge Leicas ”Master-lens” system. Det emulerer enten en 35 mm documentary-linse, en 50 mm bokeh med udvisket baggrund eller en 90 mm ”soft focus” linse.

For at spare penge benytter Xiaomi ikke de dyre Snapdragon 8 Gen 2 processorer fra Qualcomm, men bruger i stedet MediaTeks top-motor Dimensity 9200+ i den nye 13T Pro.

Den skal være 10 pct. hurtigere end forgængeren i Xiaomi 12T. Samtidig er den forsynet med en 5.000 mm2 stor køleplade, der skal kunne holde tempoet oppe selv under hård belastning fra f.eks. krævende computerspil.

I Danmark får vi kun de to nye Xiaomi telefoner i sort og blåt. Den grønne variant kommer ikke i første omgang. (Foto: Xiaomi)

Og apropos spil: Med en billed-opdatering på 144 Hz har Xiaomi 13T et af markedets hurtigste displays på en standard telefon.

Skærmen er en AMOLED-type, der er på 6,67 tommer og kan vise billeder i Full HD+ kvalitet med 2.712 gange 1.220 punkter.

Displayet har både Dolby Vision og HDR10+ og er gemt bag ridsefast Gorilla Glass 4. Lysstyrken er på imponerende 2.600 nits, så Xiaomi 13T også kan bruges i direkte solskin.

Displayet i den billigere Xiaomi 13T model ser ud til at være det samme.

De vigtigste forskelle ser ud til at være en langsommere processor – en Dimensity 8200 Ultra – mindre hukommelse og langsommere opladning. Desuden savner 13T Pro-modellens mulighed for at optage video i 8K kvalitet.

Modsat Apple, Samsung og Google, men i stil med OnePlus, satser Xiaomi på lynhurtig opladning af batteriet i sine smartphones.

5.000 mAh batteriet i Xiaomi 13T kan således fyldes op med 120 watt via kabel:

I praksis betyder det, at man kan lade batteriet op fra 0 til 100 procent 19 minutter. Har man travlt, kan batteriet fyldes en tredjedel op på bare fem minutter.

Lillebror Xiaomi 13T må klare sig med 67 watt opladning. Det kan de fleste sagtens klare sig med, og det er mere end dobbelt så hurtigt som på iPhones og Samsung Galaxy telefoner.

De to nye Xiaomi’er er begge IP68 godkendte, så man roligt kan tage dem med under bruseren eller ud på en svømmetur.

Den blå udgave af Xiaomi 13T og 13T Pro er beklædt med blødt kunstlæder. (Foto: Xiaomi)

Dertil kommer, at Xiaomi garanterer fire generationer Android opgraderinger og fem års sikkerheds-opdateringer.

Både Xiaomi 13T og 13T Pro er landet i danske butikker, hvor de fås i farverne sort og Alpine Blue. Den sorte variant har en blank bagplade, mens den blå har gribe-venligt kunstlæder.

Xiaomi 13T Pro koster 6.499 kroner med 12 GB RAM og 512 GB lager. I en introduktions-periode frem til den 15. oktober kan telefonen fås for kun 4.999 kroner.

Lillebror Xiaomi 13T med 8 GB RAM og 128 GB lager skal man normalt betale 4.999 kroner for. Intro-prisen er 3.999 kroner.

Især de lave lancerings-priser ser ud til at gøre Xiaomi 13T og 13T Pro til meget attraktive køb….

 

1 kommentar

  • If some one desires to be updated with most recent technologies after that he
    must be pay a visit this site and be up to date everyday.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brother udvider til hjem og kontor