Bliv en bedre fotograf med mobilen

Pioneer har første hybride pladespiller

(Foto: Pioneer)

Når de fleste tænker DJ-pladespillere til vinylplader, kommer navnet Technics straks op på lystavlen. I hvert fald hos danske jocks på både diskoteker og radiostationer.

Når vi så taler digitalt udstyrede DJ’s, dukker Pioneer mærket meget oftere op. Pioneer er i dag synonymt med masser af klubber og spillesteder.

Meget oplagt forsøger Pioneer nu at bygge bro mellem det digitale og det analoge med markedets første hybride pladespiller. Ganske enkelt at skabe en grammofon med det bedste fra begge verdener.

(Foto: Pioneer)

Den nye Pioneer PLX-CRSS12 tilbyder både analog vinylplade-afspilning og tone-arms-fri DVS kontrol. Sidstnævnte betyder Digital Vinyl System.

Når en DJ sætter Pioneer nyheden i Digital Vinyl mode, vil et såkaldt Magvel beslag holde vinylskiven fast, så man ikke behøver at scratche den. På samme tid har man fuld styring af den digitale musikfil på pladen.

PLX-CRSS12 har også andre features, som mange DJ’s vil elske: Grammofonen har f.eks. et indbygget OLED-display og MIDI-styrede ”performance pads.”

Selve den ydre fremtoning er meget klassisk i matsort med belyste knapper. Lydkvaliteten skal være topklasse, men det er jo nok op til den enkelte DJ’s smag og valg af f.eks. pickup nål….

Pladespilleren har en lynhurtig bremse-funktion. (Foto: Pioneer)

Den nye hybride pladespiller er kompatibel med Serato DJ Pro software og Rekordbox, som man har liggende på en Windows-laptop eller en Macbook. (Foto: Pioneer)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliv en bedre fotograf med mobilen