Smart oplader styrer brugernes skærmtid

Samsungs nye ur først med WhatsApp

(Foto: Samsung)

Når Samsung holder sit store ”Unpacked” event på onsdag den 26. juli, vil opmærksomheden først og fremmest samles om de to nye Galaxy Z Flip5 og Fold5 telefoner.

Samsung præsenterer dog også en stribe andre nyheder som f.eks. sjette generation af sit populære Galaxy Watch ur.

Det vil bl.a. komme med nye apps som WhatsApp besked-tjenesten, Samsung Wallet betaling og den nye Thermo Check feature, som skal måle temperatur meget præcist.

WhatsApp vil mange nok betragte som den største nyhed. Det er nemlig første gang, at man kan bruge Facebooks populære søster-medie på et ur.

Her er et spionfoto af Galaxy Watch6 Classic. (Foto: OnLeaks / SmartPrice)

Den nye WhatsApp giver urbæreren adgang til at sende og svare på meddelelser via stemme-kommandoer, deltage i chats og online samtaler og sågar tage telefonen.

WhatsApp til Galaxy Watch fungerer helt uden, at man skal tage sin mobiltelefon frem. App’en bliver en del af den nye Watch6 model, men kan også bruges på de ældre Watch4 og Watch5.

Thermo Check bygger på Samsungs Skin Temperature software, der bruger en infrarød sensor i det nye Galaxy Watch6 til at måle, om urbæreren har feber.

Thermo Check kan dog også benyttes til mange andre ting: Uret skal således kunne tage temperaturen på alle mulige ting i bærerens omgivelser uden fysisk berøring.

Samsung ventes også at lancere niende generation af sine Galaxy tablets. De skal alle få AMOLED skærm og kunne fås i størrelserne 11 tommer (Galaxy Tab S9), 12,4 tommer med S9+ og 14,6 tommer med S9 Ultra. (Foto: OnLeaks / WolfOfTablet)

Det kan være lige fra, hvor varm den serverede kaffe eller te er, om ens måltid er for koldt – og hvor mange grader badevandet er på stranden eller i swimming-poolen, inden man hopper i.

Samsung Wallet blev introduceret på Galaxy telefoner, hvor det kombinerer Samsung Pay med Samsung Pass. Nu kommer den praktiske funktion også på Samsungs smartwatches.

Wallet vil kunne bruges til både trådløs betaling, levere ID og f.eks. vise billetter til koncerter, teater og sports-begivenheder.

Ifølge rygterne vil Samsung præsentere Galaxy Watch6 i to versioner – en Classig og en Pro – hvor en roterende urkrone – på engelsk “bezel” – vil vende tilbage.

Andre forudsigelser taler om en ny og hurtigere Samsung Exynos W980 processor, ligesom uret skal få et større batteri med længere spilletid på en opladning….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart oplader styrer brugernes skærmtid