Vaskehal til dine briller

Billige Samsung øretelefoner bedre

(Foto: Samsung)

Lidt i skyggen af sine nye folde-telefoner har Samsung også lanceret en ny version af sine billigste øretelefoner.

Galaxy Buds2 har fået nyt design, men meget vigtigere – prisen er blevet meget mere attraktiv, fordi man nu får aktiv støjreduktion med for 1.199 kroner.

I udseende ligner Buds2 den dyrere Buds Pro model. Det vil sige mere afrundede former. Desuden er de nye Buds2 op til 20 procent lettere og 15 procent mindre end forgængeren Buds+ fra sidste år.

Indendørs kommer Buds2 med en dobbelt driver – højttaler – der skal give ”klar og sprød diskant og en dyb bas. Om det er korrekt, må komme an på en afprøvning.

(Foto: Samsung)

Den vigtigste nyhed er dog den aktive støjreduktion (ANC), som kun få trådløse øretelefoner kan diske op med i denne prisklasse.

Ifølge Samsung kan ANC filtrere op til 98 procent af baggrunds-støjen bort. Man kan vælge mellem tre forskellige niveauer af støjreduktion.

Alle disse features styres via Samsungs Galaxy Wearable app til Android telefoner. Desuden findes en Galaxy Buds app til Windows pc’er.

I disse apps kan man f.eks. se batteri-niveau i øretelefonerne, vælge en lyd-opsætning, indstille støjreduktion og justere, hvor længe man skal trykke på øreproppernes ydre knap, før de reagerer.

Galaxy Buds2 er kujn vnadtætte efter IPX2 skalaen. Derfor skal man nok være forsigtig med at lægge dem ved poolkanten eller bruge dem til sport, hvor man sveder meget. (Foto: Samsung)

App’en indeholder også et  praktisk ”find mine øretelefoner” værktøj, så man lettere kan lokalisere bortkomne eller tabte Buds.

Endelig rummer app’en en “fit test”, der måler, om øretelefonerne sidder optimalt i øregangen. Desuden er der en funktion, som optimerer samarbejdet mellem et Galaxy Watch ur og Buds2,

Man skal kunne opnå 20 timers spilletid med ANC tændt og husker at lægge øretelefonerne i den medfølgende bæreæske, når man ikke har dem siddende i hovedet. Uden støjreduktion øges levetiden på en batteri-opladning til 29 timer.

Bæreæsken er i øvrigt altid hvid, uanset hvilket farve man vælger sine Galaxy Buds2 i. Dem kan man købe i Graphite sort, oliven-grøn, lavendel-lilla og i hvidt.

Galaxy Buds2 skal være nemme og hurtige at parre med ens smartphone, tablet eller pc. Til gengæld skal man ikke tage dem på i stærk regn, ved pool-kanten eller til fitness, hvor man sveder meget. Øretelefonerne er nemlig kun vandtætte efter IPX2 standarden….

Galaxy Buds2 er 20 procent mindre end sine forgængere fra sidste år. (Foto: Samsung)

Uanset øretelefonernes farve vil bæreæsken altid være hvid på ydersiden. (Foto: Samsung)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vaskehal til dine briller