Har I plads til et 98 tommers tv i stuen?

Hvad med surround sound, der kan bæres?

(Foto: Sony)

Hvis du hører til dem, der streamer det mest af din musik og lyd via en smartphone, en tablet eller en laptop, vil de fleste ikke kunne nøjes med dagligstuens soundbar under tv-skærmen.

Bærbare Bluetooth højttalere er måske heller ikke gode nok. De er nemme at flytte, men sådan rigtig biograflyd med Surround Sound kan de færreste af dem levere.

Sony forsøger nu at løse de gordiske knude med, hvad den japanske underholdnings-gigant kalder verdens første bærbare teater-lyd-system.

(Foto: Sony)

Det nye Sony HT-AX7 system består af en kompakt central-enhed og to løse sidehøjttalere, der mest af alt ligner overdimensionerede ishockey pucke.

Hovedstationen rummer to fremad-vendte bas- og mellemtoner plus to passive radiatorer, der skal forstærke de laveste toner.

Puckene indeholder så hver en fuldtone-enhed, som primært skal bidrage med diskant og mellemtone, stereolyden som regel skabes.

(Foto: Sony)

Sony forestiller sig, at den typiske kunde til HT-AX7 f.eks. afspiller en YouTube video på sin smartphone, streamer musik via sit almindelige stereo-anlæg eller ser tv-film på sin storskærm eller via en projektor.

Alle disse signalkilder kan forbindes til Sonys nye kompakte lydsystem via trådløst Bluetooth 5.2. To af dem kan forbindes samtidig til HT-AX7, men kun i almindelige AAC og SBC kvalitet. Dolby surround er desværre ikke indbygget.

Til gengæld har Sony udstyret højttaler-systemet med sin egen Spatial Sound Mapping teknologi. Den sender lyd fremad, bagud og opad for placere lytteren i en slags boble med Surround lyd.

Via en særlig algoritme kan Sony HT-AX7 sågar analysere og upskalere to-kanals lyd og splitte tonerne op, så de spredes i hele rummet.

Selve Sony boksen rummer et batteri, der kan holde lyden kørende i 30 timer på en opladning. Med ti minutter i stikkontakten kan man få 2,5 timers ekstra musik.

De små højttaler-pucke har også hver et batteri. Hvor længe de kan spille, oplyser Sony ikke, men meget praktisk lades de to sidehøjttalere op automatisk, når man lægger dem oven på hoved-enheden.

Sonys smarte HT-AX7 højttaler lander i danske butikker fra september til priser omkring 4.500 kroner….

(Foto: Sony)

(Foto: Sony)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har I plads til et 98 tommers tv i stuen?