Fra Nespresso til luksusur

Apple køber mere ind i Europa

(Foto: Apple)

Hvis I går med en forestilling om, at Apple lægger alle sine mange penge i hjemlandet USA eller i Kina, hvor f.eks. de fleste iPhones bliver bygget, må I tro om igen.

Apple har nemlig netop meddelt, at koncernen investerer 20 milliarder euro eller ca. 150 milliarder danske kroner årligt hos sine europæiske leverandører.

Udgifterne i Europa er dermed steget med mere end 50 procent siden 2018. Alt i alt har Apple lagt 85 milliarder euro i vores del af verden i de seneste fem år.

Investeringerne når ud til over 4.000 europæiske leverandører, hvor de er med til at sikre 2,6 millioner arbejdspladser.

Når du køber en ny iPhone, vil mange af dele være produceret på europæiske fabrikker. (Foto: Daniel Romero / Unsplash)

Indkøbene i Europa omfatter bl.a. innovationer, der findes i hvert eneste Apple produkt – lige fra sensorer i Apple Watch, over lasere i iPhone til mikro-controllere i Mac.

Apples satsning er også med til at fremme den grønne omstilling i europæisk industri, fordi Apple f vil være CO2 neutral på tværs af hele sin forsyningskæde senest i 2030.

“Den europæiske sans for innovation og dygtighed bragte Apple hertil for mere end 40 år siden, og områdets bidrag til vores produkter har aldrig været større,” forklarer Cathy Kearney. Hun er Apples Vice President for Operations.

Apples under-leverandører i Europa spænder bredt fra store multinationale virksomheder til små familie-ejede firmaer.

Apples underleverandør STMicroelectronics i Frankrig og Italien har drevet sine Apple-relaterede operationer med 100 procent vedvarende energi siden 2021. (Foto: Apple)

Nogle har arbejdet med Apple i over 30 år, mens mange nye virksomheder kommer til forsyningskæden hvert år.

Den familie-ejede tyske virksomhed Trumpf er f.eks. global leder i industrielle lasere, maskiner og teknologier.

Her køber Apple bl.a. en lille laser-enhed, der fungerer som en nærheds-sensor. Den slukker f.eks. skærmen, når en bruger holder sin iPhone op til øret. Det sparer strøm.

Indtil videre har samarbejdet mellem Apple og Trumpf resulteret i over en milliard af disse små lasere, og mange flere er på vej.

I Frankrig og Italien arbejder Apple sammen med STMicroelectronics, der udvikler og producerer mikro-chips.

Den familieejede tyske virksomhed Trumpf har fremstillet over en milliard små laser-enheder til iPhones. (Foto: Apple)

I mange år har STMicroelectronics leveret sensorer, energi-styring og trådløse integrerede kredsløb til iPhone og andre Apple produkter.

Den østrigske chip-producent ams er en af ​​de seneste europæiske virksomheder, der har sluttet sig til Apples Supplier Clean Energy Program.

Virksomheder som DSM Engineering Materials i Holland, Infineon i Tyskland samt Solvay i Belgien støtter op om Apples grønne initiativer som f.eks. vindmøller, solcelle-parker og virtuelle aftaler for elkøb.

Blandt Apples mange europæiske partnere har otte allerede opnået 100 procent vedvarende elektricitet til deres produktion af Apple-ting:

Det er bl.a. Robert Bosch AG, Viscom AG, Victrex og Varta Microbattery GmbH…

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra Nespresso til luksusur