OnePlus vil helt frem i foto

Fra Nespresso til luksusur

(Foto: Hublot)

På markedspladser og i tivolier kan man møde spåkoner, der både kan læse fremtiden i glaskugler, spillekort og kaffegrums.

Netop kaffen må kunne noget med tid – ud over at kunne holde sin nyder længere vågen ved hjælp af et ordentligt skvæt koffein.

Nu er verdens første ur nemlig dukket op, som er bygget af kaffe. Eller rettere brugte Nespresso kaffe-kapsler.

Det er det schweiziske luksus-ur-mærke Hublot, som har allieret sig med fødevare-giganten Nestle – også schweizisk i øvrigt.

(Foto: Hublot)

Målet har været at skabe markedets grønneste og mest klimarigtige armbåndsur. Bygget i genbrugs- og genbrugelige materialer fra ende til anden.

Nestle har til formålet søsat et Second Life initiativ, der skal finde på nye produkter lavet af gamle aluminiums-kapsler fra Nespresso.

Nyheden fra Hublot bærer det bombastiske navn Big Bang Unico Nespresso Origin. Den er ikke spor elektronisk eller digital, men et klassisk og analogt ur. Men det er altså lavet af kaffegrums og brugte kapsler fra Nespresso.

Meget usædvanligt for Nestle og Nespresso markedsfører man sig meget diskret på det nye luksusur. Det berømte ”N” logo er det eneste, man kan finde trykt på ur.

Indendørs ligger et automatisk HUB1280 Unico urværk af kronometer kvalitet. (Foto: Hublot)

Hublot urets grønne farve har Nestle dog haft stor indflydelse på. Den skal nemlig minde om den særlige Master Originss Peru Organix Nespresso variant.

Selve urkassen på 42 millimeter er fremstillet 100 procent af genbrugs-aluminium. 28 procent af metallet kommer fra gamle Nespresso kapsler.

Urets bagplade og roterbare krone er lavet af øko-titanium fra, mens den grønne kulør er både satin-lakeret og efterfølgende hånd-poleret.

Naturligvis har de to urremme, som den grønne tidsviser bliver tilbudt med, også en miljø-rigtig baggrund.

Remmene er lavet af 95 procent genbrugs-polyester og fem procent gammelt kaffegrums. Den har gennemgået en særlig presnings-proces, der kaldes for Scafé.

Til sidst: Jeg troede egentlig, at al den genbrug ville gøre produkter billigere. Men ikke sådan med Hublots Big Bang Unico Nespresso Origin.

Uret, der rummer Hublots automatiske Unico kronometer urværk, koster den nette sum af 25.200 euro eller ca. 190.000 danske kroner.

Hublot fremstiller kun 200 eksemplarer af det luksus-grønne ur. Hvorfor så få? Der må jo være millioner af brugte Nespresso kaffe-kapsler i omløb….

 

Urremmen er fremstillet ved at blande 4,1 procent kaffe-grums, 8,2 procent hvidt gummi fra genbrug og Hublots normale polyester materiale. Urremmen kan skiftes på få sekunder ved hjælp af Hublots patenterede one-click system – uden brug af værktøj. (Foto: Hublot)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus vil helt frem i foto