Nu lander Android 14

Kanon til youtubere

(Foto: Canon)

Folk, der arbejder med foto og video til YouTube, Instagram, TikTok, Facebook eller Snapchat, bliver mere og mere krævende.

Hvis det skal være rigtig godt, kan man ikke længere nøjes med kameraet på ens mobiltelefon og skrivebords-lampen til at lægge belysningen.

Sony har vist vejen med flere kompakte fotokameraer, der henvender sig specielt til YouTube generationerne. Den type mennesker, som også kaldes for vloggere – video-bloggere.

(Foto: Canon)

Nu følger Canon efter i samme spor;

Det første kamera i den nye Canon PowerShot V familien – V10 4K – skal hjælpe med at gøre små ”video-produkter mere professionelle og løfte det kreative indhold op på et helt nyt niveau.

Canon PowerShot V10 4K måler 90 gange 63 gange 34 millimeter og vejer 211 gram. Det kommer med en fast vidvinkel-linse, der svarer til 19 millimeter på et 35 mm spejlrefleks-kamera. Den optager video i 97,5 grader og fotos i 100.

Video-bloggere vil elske, at Canon nyheden har både en autofokus, der følger ansigts-placeringen – og en fokus til optagelse af f.eks. produkt-præsentationer. (Foto: Canon)

Hjertet er en baggrunds-belyst CMOS billedsensor på en hel tomme i diameter. Sammen med Canons Digic X processor giver den adgang til optage 4K video – 3.840 gange 2.160 punkter – ved 30 billeder i sekundet (fps). Kan man nøjes med Full HD og 1.080 punkter, kan billedtallet øges til 60 i sekundet.

Nok så vigtigt for video-bloggere er, at V10 kameraet har ansigts-følgende autofokus, ”frame autofokus” til produkt-anmeldelser, tre gange digital zoom og elektrisk billed-stabilisering.

Lydsiden håndteres af et sæt stereo-mikrofoner, der kan optage i 16 bit /48 kHz Hi-Fi kvalitet. En tredje mikrofon bruges til at filtre baggrunds-støj fra.

(Foto: Canon)

Hvis de indbyggede mikrofoner ikke er gode nok, har Canon sørget for, at man kan kobles en ekstern mic på via et 3,5 mm jackstik.

Canon hævder, at det lille kamera kan betjenes med en enkelt hånd. Så bruger man det indbyggede to tommers touch-display, der kan klappes op, til kontrol, ”live view” og til afspilning.

Fleksibiliteten mærker man, når det nye PowerShot V10 placeres på en tripod eller på et væg-beslag.

Kamera-nyheden kommer uden egen hukommelse. Brugeren må købe et microSD memory-kort eller live-streame via en Camera Connect app på mobiltelefonen.

Optager man video derhjemme, kan Canon kameraet sende billeder over Wi-Fi og herfra videre via en router ud på internet til sociale medier.

Canon PowerShot V10 4K fås i sort eller sølv og lander i butikkerne i juni. Prisen bliver 3.700 kroner….

PowerSot V10 4K ser virkelig lille og handy ud. (Foto: Canon)

Al betjening foregår via knapper på kameraets bagside. Desuden kan man bruge den lille touch-skærm, der kan klappes op. (Foto: Canon)

(Foto: Canon)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu lander Android 14