POWER kæden udvider i Sverige

Nu bliver militærfly rigtig kloge

(Foto: Lockheed Martin)

Alle taler om kunstig intelligens (AI) i øjeblikket.

Teknologien er ellers ikke specielt ny, men den har fået fornyet aktualitet, efter at Microsoft og Google konkurrerer på livet løs om den fantastiske ChatGPT app og tilsvarende systemer, der vil snart vil forvandle manges hverdag.

Kunstig Intelligens er imidlertid også et vigtigt element i kameraerne moderne smartphones, ligesom de spiller en stor rolle i fremtidens autonome og selvkørende biler.

I USA har den store militærfly-fabrikant Lockheed Martin nu vist, hvad kunstig intelligens også kan bruges til.

Lockheed Martin har nemlig ladet kunstig intelligens styre et Vista X-62A træningsfly i 27 timer, hvor det krydsede i luften over Edwards Air Force Base i Californien. Uden pilot ombord.

Hvis fly-kyndige synes, at testflyet minder ganske meget om de F16 jagere, som bl.a. det danske luftvåben anvender, er det ikke tilfældigt

Vista X-62A er nemlig en modificeret F16D, der er udstyret med de nyeste computer-teknologier. I militær-sprog kaldes de for Block 40 Avionics.

Lockheed Martin ser ikke kun Vista X-62A som et første eksempel på fremtidens kampfly, der kan sendes i felten med kunstig intelligens som pilot. Altså som en slags avanceret drone.

Flyfabrikanten ser også store muligheder i AI til uddannelse og træning af piloter, fordi det kan arbejde direkte sammen med simulatorer placeret nede på jorden.

Desuden regner Lockheed Martin med, at kunstig intelligens kan afkorte udviklingstiden af nye flytyper.

Det er normalt en meget tidskrævende proces på adskillige år, som flyfabrikken mærker på sin egen krop lige nu.

Lockheed Martin står nemlig også bag de avancerede F35 Lightning fly, som bl.a. Danmark har købt som afløser for sine aldrende F16 maskiner.

Udviklingen af F35 har taget omkring 20 år og er først nu ved at blive leveret til luftvåbnene i en række lande.

For de mere teknisk interesserede kan jeg fortælle, at de tre vigtigste computer-elementer med AI ombord på det testfly er henholdsvis Vista Simulation System (VSS) fra Calspan og Lockheed Martins eget Model Following Algorithm (MFA) samt System for Autonomous Control of Simulation (SACS).

Det siger sig selv, at USA hemmeligholder flere detaljer om den selv-flyvende jager. Ikke mindst nu, hvor den militære situation er ekstra spændt med krigen i Ukraine og mystiske balloner fra Kina, der angiveligt flyver over amerikansk territorium med masser af overvågnings-elektronik ombord.

Vista X-62A er en del af Lockheed Martins såkaldte Skunk Works projekter, hvor mange af fremtidens luftbårne våben bliver udviklet. Flyet er da også blevet erklæret som en official “US National Asset.”

Ganske interessant ved Vista X-62A flyet er, at det ikke kun indeholder ny-udviklet teknologi. Lockheed Martin forsøger også at genbruge eksisterende udstyr.

Således benyttes en såkaldt Einstein Box til at forbinde ældre systemer sammen med de nye, så data kan deles og udveksles uden problemer.

I selve cockpittet kan både pilot og underviser på bagsædet følge slagets gang og den kunstige intelligens’ gøren og laden via specielle Getac tablets.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

POWER kæden udvider i Sverige