Google svigter ældre pc’er

Her er verdens hurtigste ur

(Foto: Bugatti)

Når de fleste danskere vælger smartwatch, kigger de som regel efter pris, antal sundheds-relaterede features, skærmens størrelse – og så at det er et Apple Watch. Ligesom med iPhone hos mobilerne sidder Apple solidt på salget af smarte ure i Danmark.

Langt færre går efter, at selve uret ikke må veje for tungt på håndleddet – eller at uret arbejder lynhurtigt i alle sine funktioner og features.

Det er netop, hvad den berømte sportsvogns-fabrikant Bugatti går efter med sit nye Carbone Limited Edition ur.

(Foto: Bugatti)

Det er nemlig verdens første smartwatch, hvor både urkasse og urrem er fremstillet helt i kulfiber karbon. Det gør uret betydeligt lettere at bære end alle andre digitale ure med store displays.

Bugatti har bedt det lille østrigske urfirma Viita Watches om at designe det nye ur. Resultatet er ikke kun flot. Uret er samtidig optimeret til mindste detalje, så det reagerer lynhurtigt.

Den typiske køber vil nemlig bruge det til at måle accelerationen på ejerens Bugatti Chiron eller omgangstider, når man slipper sin super-sportsvogn løs på en lukket bane.

(Foto: Bugatti)

Apps til måling af hastigheder er noget særligt i det nye Bugatti ur, som man ikke ser på mange andre smartwatches. Det andet er naturligvis det råt sort design i karbon.

Andre features minder mere om Bugatti urets billigere konkurrenter. Det gælder f.eks. apps til måling af helbred, stress og sports-præstationer. Dem er der hele 90 apps til ombord.

Præcisionen skinner dog også igennem i urets sundheds-relaterede app til måling af puls og hjerterytme. Uret kan ikke kun vise de aktuelle værdier, men også hjertets tilstand over bestemte tidsperioder.

(Foto: Bugatti)

AMOLED-skærmen på det nye Bugatti ur kan vise 390 gange 390 punkter i 16,7 millioner farver. Displayet er gemt bag ridsefast og ægte safirglas. Ligesom i dyre schweizer-ure.

Skærmen er altid tændt, men alligevel kan Bugatti uret køre i op til 15 dage på en batteri-opladning, så længe man ikke tænder for GPS.

Det nye super-ur er vandtæt ned til 100 meters dybde og er kompatibelt med både iOS 13.0 og Android 7 eller højere.

Bugatti fremstiller kun 2.500 eksemplarer af sit kulfiber-ur, der koster den nette sum af 2.700 dollars eller ca. 20.000 kroner. Med i prisen følger to urremme i enten kulfiber eller nylon….

(Foto: Bugatti)

(Foto: Bugatti)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google svigter ældre pc’er