Fra mandag koster Twitter

Google svigter ældre pc’er

(Foto: Energepic / Pexels)

Google Chrome er verdens mest benyttede browser, men omkring 200 millioner pc-brugere vil inden længe være udelukket fra det populære internet program.

Det er alle dem, der stadig bruger Windows 7, Windows 8 og Windows 8.1 på deres computer. Det er mange flere, end man skulle tro.

Den 7. februar næste år ruller Google sin nye version 110 af Chrome ud, og så slutter support og opdateringer til de ældre Windows styresystemer.

Google begynder efter nytår med at sende advarsler ud til de pågældende brugere – med en opfordring til at opgradere til Windows 10 eller 11.

Googles beslutning kommer ikke spor overraskende. I de seneste to år har Microsoft også standset sin support af Windows 7. Fra januar ender Windows 8.1 også på Microsofts no-go liste.

I praksis betyder Googles og Microsofts stop, at programmer og styresystemer ikke længere får tilsendt opdateringer. Heller ikke til store og kendte sikkerheds-huller. Med andre ord bliver pc’erne mindre sikre at bruge.

Der kan være mange grunde til, at folk ikke får opgraderet deres Windows pc’er. Den mest udbredte er nok dovenskab. Andre har så svage pc’er, at de slet ikke kan køre med Windows 10 eller 11. Endelig kan firma-regler forhindre opdateringerne.

Analyse-bureauet Statcounter fortæller, at Windows 11 først i juli overhalede Windows 7 i brugerskare. 15 procent – eller ca. 200 millioner mennesker – bruger fortsat pc-styresystemer, der er ældre end Windows 10….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra mandag koster Twitter