Meta får igen mega bøde

Kineserne elsker iPhones

(Foto: LetsGoDigital)

Det kan godt være, at mange tusinde kinesiske arbejdere på Foxconns store fabrik i Zhenzhou gør oprør mod at blive låst inde på grund af Corona ude i byen.

Apple har været nødt til at sende topfolk til Kina for at få styr på situationen og ikke mindst få genoptaget produktionen, der truer med ødelægge iPhone salget i julen.

Allerede nu er de dyrere iPhone 14 Pro modeller svære at få leveret inden nytår på grund af produktions-forsinkelserne hos Apple-underlevarandøren Foxconn i Kina.

Det rører dog ikke ved den kendsgerning, at kineserne selv elsker iPhones.

De mener, at Apple leverer en bedre kvalitet i smartphones end de mange kinesiske mærker. Også, selvom iPhones fremstilles på kinesiske fabrikker.

Det afslører det nye ”China Customer Mobile Phone Satisfaction Index 2022”, som Kinas førende mærkevare-analyse-firma Chnbrand netop har udgivet.

iPhone ligger klart i spidsen med det bedste image og det højeste kvalitets-indtryk hos kinesiske forbrugere.

Lige efter  følger de store kinesiske mærker Huawei og Xiaomi, mens Samsung er det eneste andet udenlandske mærke – ud over Apple – på en niendeplads.

Her er den aktuelle topliste fra Chnbrand. 100 points er det maksimale, der kan opnås:

  1. Apple – 86,2 point
  2. Huawei – 85,5
  3. Xiaomi – 83,1
  4. OPPO – 76,1
  5. Honor – 75,2
  6. IQOO – 74,2
  7. Redmi – 73,7
  8. Vivo – 67.4
  9. Samsung – 67,0 point

Top-tre placeringerne er de samme som i tilfredsheds-indekset for 2021. Til gengæld er der sket store forandringer længere nede på listen.

OPPO, der ejer det i Danmark kendte OnePlus mærke, er således rykket fire pladser frem. Honor, som tidligere var ejet af Huawei, er faldet en enkelt position.

Helt nye på kvalitets-listen er til gengæld Xiaomis lavpris-mærke Redmi samt iQOO, der er Vivos special-mærke for gamer-telefoner.

Analytikerne hos Chnbrand bygger sine vurderinger på tre overordnede parametre – kunde loyalitet, overordnet tilfredshed og faktor tilfredshed. Det sidstnævnte er et udtryk for teknisk kvalitet.

Apple ligger tårnhøjt i kunde loyalitet med 86,8 point. Når kineserne først har råd til at købe en iPhone, holder de sig trofast til mærket. Også fordi en iPhone er et status symbol i det store land.

Til sammenligning scorer Huawei kun 81,0 procent i kunde loyalitet. Til gengæld overgår Huawei Apple i punkterne tilfredshed og teknisk kvalitet.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meta får igen mega bøde