Razr bliver meget billigere

iPhone skifter til USB-C stik

(Foto: Victor Serban / Unsplash)

Hvad alle har vidst længe, har Apple nu meddelt officielt. It-gigantens bestseller iPhone skifter fra sit nuværende Lightning stik til opladning og overførsel af data og over på USB-C standarden. Det vil sandsynligvis ske fra iPhone 16 i 2024.

Dermed overgiver Apple sig fuldstændigt til EU Kommissionen, der har krævet, at alle mindre elektriske apparater med ekstern strømforsyning skal bruge USB-C.

Apple har for længst vist, at skiftet var på vej. De seneste nye modeller af MacBook, iPad og Apple TV boksen er således forsynet med USB-C. Det eneste, der egentlig manglede, var iPhones, Airpods øretelefoner og Apple Watches.

I et interview med den store amerikanske avis “The Wall Street Journal” har Apples Greg Joswiak nu meddelt officielt, at også iPhones ændres til USB-C. Joswiak er senior vice president for den globale marketing hos Apple.

EU har for nylig vedtaget en lov en fælles opladnings-standard for alle små elektriske og bærbare apparater – og først og fremmest mobiltelefoner.

Begrundelsen var, at man vil undgå en masse elskrot, når alle ladeblokke fremover kan bruges til alle apparater på kryds og tværs af mærke og fabrikat.

Apple afslører i dag, at diskussionen med EU om stik og kabler allerede begyndte for 10 år siden med Micro-USB. Nu er striden kulmineret med kravet om, at alle små mindre og bærbare apparater skal bruge den senere USB-C standard. (Foto: Lucian Alexe / Unsplash)

Netop det miljø-venlige genbrugs-aspekt mener Apple ikke holder i forbindelse med EU’s USB-C bestemmelser. Apple synes, at det er en utidig indblanding af politikere:

”Politikerne gør, hvad de skal gøre. Vi er bare nødt til at adlyde. Vi har intet valg. Men vi mener, at overgangen ville have været bedre for klima, genbrug og kunder, hvis den var foregået, uden at en regering tvang den igennem,” siger Greg Joswiak til avisen.

Han henviser, at diskussionen med EU begyndte allerede for 10 år siden, da man anvendte Micro USB stik til mobiltelefoner – en forløber til det nuværende USB-C,

Dengang foreslog Apple, at man standardiserede på USB-opladere, der kunne bruge forskellige typer kabler. Så kunne folk selv vælge det kabel, der passede til deres gadget.

Diskussionen dengang løb ud i sandet og blev først genoptaget for alvor i forbindelse med det aktuelle USB-C krav.

Apple vurderer nu, at netop EU’s krav vil afstedkomme en masse elskrot. Nemlig hos den milliard brugere verden over, som i dag bruger Apples egne Lightning kabler. De skal kassere deres nuværende ladeblokke, når de køber iPhones i fremtiden.

Fra senest i 2024 skal alle ladeblokke solgt i EU være USB-C kompatible. Også Apples. (Foto: Homemade Media / Unsplash)

I interviewet undgår Apples topchef for marketing behændigt at svare på, om alle Apples produkter fremover får USB-C stik – eller om det kun er dem, som sælges i EU.

Under alle omstændigheder har Apple allerede i et stykke tid undladt at lægge ladeblokke med i pakken, når man købte nye telefoner, tablets, øretelefoner osv.

De skal købes separat, hvis man ikke har en power adapter liggende i forvejen, som de fleste har fra deres gamle gadget.

Apples officielle begrundelse er klima og genbrug, fordi man sparer 861.000 tons metal om året ved at droppe ladeblokken. Desuden kan Apple gøre æskerne mindre, som iPhones leveres i. Det gør det muligt at transportere flere telefoner i samme container.

En lige så vigtig årsag har selvfølgelig været, at Apple vil spare penge. En oplader koster formentlig Apple 30-40 kroner i indkøb, som Apple nu kan lægge oven på sin profit pr. mobil. Ud fra princippet om, at hver sparet kroner er en tjent krone.

Apples strategi er dog ikke blevet vel modtaget overalt af forbrugere og myndigheder. F.eks. har f.eks. i Brasilien fået flere bøder i million-dollar-klassen for at undlade at lægge en gratis oplader med, når en ny iPhone blev solgt….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Razr bliver meget billigere