Laptop ruller sig ud

Samsung og TikTok spiller musik

(Foto: Ivam Samkov / Pexels)

Spotify, YouTube og Apple Music får måske en ny konkurrent, når Samsung og TikTok nu går sammen om den nye StemDrop musik-platform.

StemDrop er et nyt format i det hurtigt voksende TikTok sociale medie, hvor brugerne får lettere ved at opdage ny musik og indlede globale samarbejder om melodier, sange osv.

I forbindelse med lanceringen af StemDrop udsender den svenske sanger og sangskriver Max Martin en single, som TikTok brugere både kan afspille normalt og lave deres egne versioner af.

Max Martin er bedst kendt som producer og komponist af adskillige kæmpehits for bl.a. Backstreet Boys, Britney Spears, Pink on N Sync.

Samsung kaster sig ind i StemDrop samarbejdet med sin trendy Galaxy Z Flip4 klaptelefon. (Foto: Samsung)

TikTok indledte sin globale fremmarch som platform for børn og unge, der indspillede deres egne små videoer med karaoke, egne sange osv. I dag har TikTok knap 1,4 milliarder brugere verden over, hvoraf den ene milliard er aktive hver måned.

StemDrop bygger videre på de gamle TikTok traditioner og udvider nu med mulighed for, at brugerne kan lade sig rådgive af og arbejde sammen med nogle af verdens bedste musik-producenter.

StemDrop bliver en integreret del af TikToks app fra den 26. oktober, og Samsungs bidrag bliver bl.a. at tilføje nye features til sin populære folde-mobil Galaxy Z Flip4.

Her kan brugerne f.eks. filme en musik-video fra forskellige vinkler ved at vippe ZFlip4. Det aktiverer telefonens specielle FlexCam kamera.

Den berømte musik-mager og tv-stjerne Simon Cowell er også involveret i TikToks nye StemDrop projekt. (Foto: TikTok)

Samtidig kan man via multi-vindue funktionen holde to apps åbne på samme tid. Så kan man f.eks. læse sangtekster og øve sin optræden på TikTok i to separate vinduer.

TikTok selv vil give adgang til såkaldte ”stems” via app’ens Sounds afsnit. Stems er de enkelte dele i en sang som f.eks. trommer, bas og vokal.

Med StemDrop Music Maker, som Samsung driver for TikTok, men som er åben for alle, kan man så producere sine egne sange eller remixe andres.

Endelig vil TikTok åbne en særlig @StemDrop  kanal i det sociale medie med nyt musikalsk indhold hver dag. TikTok profilerne TikTok-profilerne Ari Elkins, Astrid S og Your Boy Moyo er blevet udnævnt som globale ambassadører for StemDrop.

Ud over Samsung er Universal Music Group. Republic Records og den berømte britiske musik-mand Simon Cowell via sit Syco selskab med i TikToks StemDrop projekt….

(Foto: Samsung)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laptop ruller sig ud