Smartphone salget på vej ned

Pladespiller-legende fylder 50

(Foto: Technics)

(Opdateret) Den har stået og står stadig på utallige diskoteker og radiostationer verden rundt. Mange har den også parkeret derhjemme, fordi den er så uopslidelig og karakteristisk i designet.

Verdens måske mest kendte pladespiller fylder 50 år. Technics SL-1200 så dagens lys i 1972 og sælges nu om dage i sin syvende generation. 3,5 millioner styk er købt gennem årene,

I anledning af den runde dag udsender Technics 12.000 special-udgaver af pladespilleren på verdensplan. De er mere kulørte end nogensinde, fordi man kan købe SL-1200 M7L i de syv farver sort, rød, blå, hvid, grøn, gul og beige.

(Foto: Technics)

Alle syv varianter kommer med en gylden anodiseret tonearm og en plademåtte med et Technics logo trykt på i guld.

Desuden får hver eneste pladespiller et indgraveret serienummer. Man skal jo være sikker på, at man ejer en sjældenhed, som man har betalt 8.000 kroner for.

Den farveglade SL-1200M7L bliver præsenteret ved en stor ”live” fest på internet i morgen torsdag den 7. april kl. 15 dansk tid. Linket til festen er her.

3,5 millioner eksemplarer har Technics gennem årene solgt af SL-1200 pladespilleren – dog i mere neutrale farver end denne,(Foto: Technics)

Ved festen spiller syv kendte internationale DJ’s på hver sine SL-1200M7L pladespillere i en time. Showet varer derfor indtil kl. 22, hvis man vil have det hele med.

Den specielle grammofon kommer til salg i maj. Hold øje med datoen på Technics’ hjemmeside, for fødselsdags-barnet bliver hurtigt udsolgt.

Da Technics solgte en limited edition SL-1210GAE i juli 2020 – dengang en af de eneste muligheder for at købe en Technics pladespiller i sort – tog det kun et par minutter at tømme lageret….

Her er de syv DJ’s, som optræder ved Technics pladespillerens 50-års fødselsdag i morgen. (Foto: Technics)

(Foto: Technics)

(Foto: Technics)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smartphone salget på vej ned