Ørenlyd i topklasse

Corona og den danske kultur

(Foto: Frank und Frei / Pixabay)

Mens Corona pandemierne betød stop for koncerter og færre biograf-besøg, flyttede kulturen stærkere ind i danske hjem i form af streaming og god gammeldags læsning.

Det viser den netop offentliggjorte publikation ”Kultur 2020/2021” fra Danmarks Statistik. Den har set danskernes kultur flytte fra byrummet og hjem i sofaen under Corona.

Mens antallet af koncert-gæster f.eks. faldt fra 8,7 millioner til 2,8 fra 2019 til 2020, fandt danskerne i stort tal tilbage til bøgerne. Enten på papir eller som lydbog.

I tredje kvartal af sidste år fortalte to af tre danskere – 66 procent – at de havde læst skønlitteratur de seneste tre måneder. I 2018 lå samme procent på 59.

”Vi kan se, at flere danskere har læst flere bølger og se og film og tv-serier i hjemmet end før pandemien. Dem, der så serier, fulgte sågar flere af slagsen,” siger chefkonsulent Agnes Tassy fra Danmarks Statistik.

Antallet af solgte biograf-billetter faldt under pandemien fra 12,8 millioner i 2019 til syv millioner i 2020.

Under Corona ville danskerne høre meget mere dansk musik. (Foto: Andrea Piacquadio / Pexels)

Til gengæld steg andelen af befolkningen over 16 år, der så film og serier via betalte streaming-tjenester som f.eks. Netflx med syv procent i samme periode. Til 63 procent i 2020.

Før Corona pandemien så 68 procent af de voksne danskere tv-serier i løbet af en typisk uge. I de seneste to år er den andel vokset med 10 procent til 78.

Danskernes forbrug af film er også vokset – dog ikke helt så stærkt. Især unge mellem 16 og 24 år kiggede tv-serier under Corona. Hver anden hver eneste dag.

Samtidig er bog-lånerne flyttet fra de fysiske biblioteker flytter over på eReolen: I 2021 lånte 40 procent udelukkende digitalt læsestof, mens 39 procent besøgte biblioteket i den rigtige verden. Lige før de første nedlukninger i foråret for to år siden, lå fordelingen på  28 og 58 procent.

Den nye publikation fra Danmarks Statistik indeholder også mange andre ”aha” oplevelser om vores kultur-forbrug under Corona:

  • Interessen for dansk musik steg kraftigt med 32 procent. Fra et salg på 205 millioner kroner i 2019 til 271 mio. i 2020. Salget af udenlandsk musik faldt til gengæld fra 396 til 361 millioner kroner.
  • 89 procent af befolkningen læste, så eller hørte landsdækkende nyheds-indslag i 2020. 66 procent interesserede sig for nyheder om lokalområdet, provinsen eller kommunen.
  • Næsten alle (96 procent) lyttede, læste eller så nyheder. Fire ud af fem gjorde det flere gange om dagen, dagligt eller næsten dagligt.
  • Staten og kommunerne bevilligede tilsammen 25,9 milliarder kroner til biblioteker, scene-kunst, museer, idræt og andre kulturelle formål i 2021, hvilket var en stigning på 5,9 pct. i forhold til året før. Bevillingen svarede til 4.427 offentlige kulturkroner pr. dansker.
  • De seks mest populære instrumentfag på landets musikskoler var i 2020/2021 klaver, akustisk guitar, slagtøj, sang, violin og elguitar….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ørenlyd i topklasse