Flotte spilskærme til ok pris

Denon går i ørerne

(Foto: Denon)

Selvom trådløse øretelefoner længe har været et stort salgshit, har flere kendte Hi-Fi mærker holdt sig tilbage fra at kaste sig ud i dét marked.

Et af dem var japanske Denon, der dog skiftede mening – money talks. I november kom så Denons første to trådløse øretelefon, der med den knowhow om Hi-Fi i bagage burde levere rigtig god lyd.

Den første AH-C630W model er landet i danske butikker, hvor den sælges for kun 674 kroner. Ikke dyrt for et sæt øretelefoner til ægte Hi-Fi.

Nu ser storebror med det lige så umulige navn AH-C830NCW ud til at være på vej. De markedsføres på fuld drøn i udlandet, men er endnu ikke nået til danske forhandleres hjemmesider.

Derfor er 830’erens danske pris også ukendt endnu. Ude i Europa koster øretelefonerne 159 euro eller godt 1.200 kroner. Vel ok for et sæt øretelefoner, der kommer med aktiv støjreduktion (ANC).

Med drivere på 11 x 10 mm har AH-C830NCW større højttaler-enheder end lillebror. Den har også indbyggede mikrofoner til håndfri opkald og til at få støjreduktionen til at fungere.

Øretelefonerne er IPX4 godkendte, hvilket er ok til at holde vandet borte under gang eller motion i almindeligt regnvejr eller til sved i håret fra fitness-centret.

Denon nyhederne til øret skal kunne spille i seks timer på en batteri-opladning og 24 timer borte fra en stikkontakt, hvis man husker at lægge øretelefonerne i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug…..

Denon er konservativt anlagt. Derfor fås de nye øretelefoner kun i hvidt eller sort. (Foto: Denon)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flotte spilskærme til ok pris