Danmark nr. 2 i ligeberettigelse

Her er den nye iPhone SE

(Foto: Apple)

(Opdateret) Det er efterhånden to år siden, at Apple pustede nyt liv i sin lille iPhone. Den gamle SE-model var endt ovre i et hjørne, hvor ingen rigtigt vidste, om den skulle ties ihjel og forsvinde af sig selv fra publikums opmærksom – eller om den skulle have et boost, så den igen blev tidssvarende.

Heldigvis valgte Apple løsning nummer to, og det har man uden tvivl været glade for i den cirkelrunde førerbunker i Cupertino i Silicon Valley.

Den oppeppede SE har nemlig lokket flere helt nye iPhone brugere i folden, end Apple har oplevet i mange år. Selv en virksomhed som Apple, der forsøger at holde sit publikum i ens lukkede verden, har brug for nyt blod.

Den nye iPhone SE (2022) har nogle få store fremskridt, som til gengæld er vigtige – og som giver Apples baby flere gode år i fremtiden.

Først og fremmest har den fået 5G, hvilket nærmest er et krav hos det danske publikum. Dernæst er SE blevet udstyret med Apples egen A15 Bionic chipsæt, der også ligger i de større iPhone 13 telefoner.

(Foto: Apple)

OK – iPhone SE blev ikke helt så billig, som nogle havde håbet. 3.999 kroner er ikke længere opsigtsvækkende for en 5G telefon – og slet ikke med en lille 4,7 tommers skærm.

Omvendt står man med en telefon til 4.000 kroner, der er lige så kraftig – og måske endnu stærkere – end Android-lejrens langt dyrere topmodeller med Qualcomms seneste Snapdragon 8 Gen. 1 motor i.

Desuden vil man opleve det nye fænomen i mobilkredse, at den billigste iPhone i princippet er lige så hurtig som den største, der er tre gange så dyr.

Dermed er de to vigtigste nyheder i iPhone SE fremhævet, men der er flere, som er værd at bemærke:

Batteriet kan nu køre følbart længere, hvilket primært skyldes den mere strøm-effektive processor. To timer ekstra, når man kører video – lover Apple.

Et foto taget med iPhone SE’s Smart HDR 4 i funktion. Den indstiller farve, kontrast og støj på motivet uafhængigt af baggrunden. (Foto: Apple)

Opladningen kan også ske hurtigere, Slutter man den til en opladeblok på 20 watt eller højere – som skal købes ekstra – kan batteriet fyldes halvt op på 30 minutter.

Kameraet – for der er stadig kun ét – er også forbedret. Det har nu en 12 megapixel vidvinkel (f/1.8) med Smart HDR4, Fotostil og Deep Fusion som kendt fra iPhone 13.

Lyden er forbedret med Spatial Audio, men tilsyneladende kun i FaceTime videokald – ikke i almindelig musik-afspilning fra Apple Music.

Designet er grundlæggende det samme kompakte som på forgængeren. Dog skal glasset være mere robust, og iPhone SE er nu officielt vandtæt efter IP67 standarden.

Og nåhhrt ja – forfra kan SE se noget gammeldags ud. Telefonen er nemlig forsynet med Apples lidt antikke Touch ID knap. Det gamle virker altså godt nok.

Apple iPhone kan forudbestilles fra på fredag, og telefonen ligger i butikken den 18. marts i udgaver med 64 eller 128 GB lager. Farverne er Midnat, Stjerneskær og rød

Tre farver at vælge imellem – ikke meget for en telefon, der skal være folke-æblet. (Foto: Apple)

….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark nr. 2 i ligeberettigelse