Solbriller med ægte vroom

Lille Apple bliver billigere

Næste generation Apple telefoner – iPhone 7S og den luksuriøse iPhone 8 – kommer til september. iPhone 8 måske først senere, fordi Apple kan have problemer med noget af den avancerede nye elektronik, der skal indbyggets i 10-års jubilæums modellen for iPhone.

Apple har dog også sin lille iPhone SE, der henvender sig til folk, som ikke gider have store smartphones. SE har en fire tommers skærm som iPhones havde i gamle dage, før der gik inflation i at bygge stadig større displays på mobiler.

Der er stadig et stort publikum til små smartphones, og derfor kommer Apple naturligvis også med en ny udgave af iPhone SE. Den lanceres allerede i august for ikke at blive væk i al den opmærksomhed, der vil samle sig om den meget større og dyrere iPhone 8.

Udefra vil der ikke være meget nyt at se på iPhone SE anno 2017. Men muligvis bliver prisen lavere. I Europa koster den nuværende SE 489 euro eller 3.699 kroner i Danmark. Den nye model skal man kun betale 399 euro for.

Indenbords bliver iPhone SE opgraderet til den A10 processor, der også ligger i iPhone 7. RAM-hukommelsen bliver fortsat 2 GB, mens man formentlig vil kunne vælge mellem modeller med 32 eller 128 GB lager.

Også andre dele af SE-telefonens hardware ventes at blive optimeret til dagens standard. Kameraerne vil dog forblive som nu med 12 megapixel på bagsiden. Apple vil næppe ofre et trendy dobbelt kamera på sin billigste smartphone.

Farvemæssigt vil alle ting være ved det gamle. Man kan få iPhone SE i sølv, gylden, space grey og rosa guld….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solbriller med ægte vroom