Kina moser sig frem i super-data

Børnene måtte ikke gå online

((Foto: Cottonbro / Pexels)

Der var engang, hvor vrede forældre kunne have held med at forbyde deres børn at se tv, gå i biografen eller møde bestemte kammerater, de gamle ikke kunne lide.

Det er blevet noget sværere og mere kompliceret nu, hvor alle ting med skærm er forbundet via internet eller trådløse mobiltelefoner.

Alligevel ser det ud til at være lykkes for en fransk familie-far, der nu står til en fængselsstraf, fordi han blokerede en hel bys internet forbindelser for at forhindre sine egne børn i at komme online.

Den sure farmand fik den dumme idé at bruge en professionel signal jammer til at stoppe internet forbindelsen til sit eget hjem.

Uheldigvis var jammeren for kraftig og udelukkede både hans børn, ham selv, naboerne og alle bysbørnene fra at fungere online. Væk var med ét af email, alle websider, surfing, streaming, downloads osv.

Faderen havde opdaget, at hans børn i al hemmelighed brød hans forbud om natten og gik på nettet, mens resten af huset snorksov.

Fransk far var lidt for sur over, at hans teenagebørn brugte mange timer hver dag på sociale medier. (Foto: Pixabay / Pexels)

Derfor installerede han sin signal jammer, så den startede ved midnat og kørte frem til klokken fire om morgenen på alle ugens dage. I samme perioder blev alle medborgere i byen Messanges isoleret fra resten af verden.

Efter klager fra hundreder af borgere måtte de franske telemyndigheder – ANFR – rykke ud for at finde årsagen til de mystiske afbrydelser.

De fandt hurtigt den skyldige: En signal jammer, der sender forstyrrende radio bølger på samme frekvenser, der forbinder mobilmaster med hinanden.

Den officielle rapport fra ANFR fortæller, at en tekniker sporede det jammende signal til en lille landsby lige i nærheden. Her indrømmede en familiefar, at han havde købt en jammer online for at stoppe sine teenage børn i at gå online,

”Børnene var ganske rigtigt blevet afhængige af sociale netværk og streame video. Det var blevet meget værre, efter at teenagerne var blevet tvunget til at blive hjemme på grund af Corona. Nu mente han, at hans eneste udvej var at blokere børnene, så de ikke sov om dagen og var online hele natten,” beskriver ANFR’s rapport sagsforløbet.

Den bekymrede fader havde dog undervurderet jammerens effektivt og må derfor se frem til en bøde på 30.000 euro og seks måneder bag tremmer. Det er straffen for den slags i Frankrig.

Jeg bør måske lige tilføje, at brugen af jammere også er ulovligt i Danmark….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kina moser sig frem i super-data