PriceRunner sagsøger Google for milliarder

Samsung laver grønne mobiler

(Foto: Samsung)

Når Samsung onsdag eftermiddag løfter sløret for sine nye Galaxy S telefoner, bliver det med en ekstra nyhed, der rykker den sydkoreanske elektronik gigant i et lidt bedre klimalys.

Samsung vil nemlig fortælle, at man er begyndt at genbruge plastik fra kassererede fiskenet i verdenshavene til sine nye smartphones.

Bliver genbruget en succes i de helt nye S-klasse mobiler, vil Samsung overveje at gøre det samme med sine mange andre produkter som f.eks. tv, øretelefoner, ure og computere.

Med sit nye tiltag lægger Samsung sig i kølvandet på flere af sine konkurrenter: Apple genbruger f.eks. aluminium fra sine MacBook, mens HP anvender genbrugs-plastik i sine laptops.

Sent onsdag eftermiddag løfter Samsung sløret for årets første produkter. (Illustratiion: Samsung)

Microsoft har sin Ocean Mouse lavet af plastik fra verdenshavene, mens de fleste it-fabrikanter i dag pakker deres produkter ind i papkasser af genbrug.

Den grønneste af alle er dog indtil videre den hollandske mobilfabrikant Fairphone. Her går man konsekvent ind for genbrug og anvendelse af materialer, der kommer fra klima-godkendte miner, producenter osv.

Samsung gør opmærksom på, at vi har tilbøjelighed til at mene, at plastik-flasker og indkøbsposer er de største forurenings-syndere i have og vandløb. De er måske også de mest åbenlyse, men problemer er lige så alvorligt fra mikro-plastik og gamle fiskenet.

Især kasserede fiskenet er skyld i «ghost phishing», hvor de bliver ved at fungere på havsens bund og dræber både fisk og andre vanddyr som f.eks. skildpadder. Hvert år forsvinder 640.000 gamle fiskenet i verdenshavene, vurderer Samsung.

(Illustratiion: Samsung)

Til sidst lidt om, hvilke nye modeller og produkter som Samsung ventes at præsentere på sit første Unpacked event i 2022 her på onsdag eftermiddag.

Den største nyhed bliver generation 22 af Samsungs stærkest profilerede smartphone familie – Galaxy S.

Den præsenteres i mindst tre modeller, hvor den største – Ultra – vil komme med en pen integreret. Den bliver dermed afløser for Samsungs tidligere Galaxy Note telefoner.

Galaxy S22 kommer med enten Samsungs egen nye Exynos 2200 motor eller Qualcomms seneste Snapdragon 8 Gen, 1 processor. I Danmark får vi nok telefonerne med Exynos ombord.

Spionfoto af Samsungs nye Galaxy Tab S8 Ultra tablet. (Foto: WeChat)

Ud over de nye smartphones ventes Samsung også at løfte sløret for mindst to nye Android tablets – Gaæaxy S8+ og Galaxy S8 Ultra.

Topmodellen Ultra bliver en velvoksen sag med 14,6 tommers Super AMOLED skærm og en vægt på over 700 gram. Displayet er lynhurtigt med 120 Hz opdatering, så tabletten nok bliver rigtig god til computerspil og video.

Efter sigende skal Galaxy S8 Ultra blive den første tablet med «notch» eller indhak øverst i skærmen. Et design-kiks, vi ellers normalt kritiserer Apples iPhones for. Til gengæld vil rammerne omkring skærmen, hvor alle andre gemmer deres kameraer, kun være 6,3 mm tyk.

Den nye super-tablet fra Samsung får formentlig et batteri på 11.200 mAh, der kan oplades hurtigt med 45 watt. På ryggen sidder et 13 megapixel kamera, mens «notchen» på fronten rummer to selfie-skydere – den ene specielt til videomøder….

Samsungs nye Galaxy S22 Ultra får en pen integreret. (Foto: WeChat)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PriceRunner sagsøger Google for milliarder