Satellit telefon i mikro-format

Sig Gucci til dine AirPods

(Foto: Gucci)

En af særhederne i Apples AirPods Max hovedtelefoner er, at du aldrig kan slukke dem helt, når du har dem liggende fremme. I stedet skal man lægge dem tilbage i bæreæsken for at få dem til at falde i søvn eller slukke.

Det er selvfølgelig et problem, hvis man ikke bryder om udseendet af Apples bæreæske. Så må man enten gå med hovedtelefonerne på – så ser man dem jo ikke. Eller man må acceptere, at AirPods Max bruger standby strøm hele tiden.

Modegiganten Gucci kommer nu med en løsning, der passer både i stil og pris til formålet. Apples produkter har jo aldrig været billige og Guccis slet ikke.

(Foto: Apple)

Gucci Ophidia hedder den nye bæretaske til Apple hovedtelefoner. Taske er det rigtige udtryk snarere end æske eller ”case”, som er den officielle titulering. Nyheden ligner nemlig en Gucci håndtaske til forveksling.

Ophidia er imidlertid designet specielt til AirPods Max og har formodentlig den særlige evne, at tasken kan slukke hovedtelefonerne, når de ligger i den. Det kræver små magneter at få AirPods til at tie helt stille.

Desuden får hørebøfferne et nyt hjem af en vis klasse, hvis man altså er fan af Guccis farver og mønstre.

Guccis egen beskrivelse af AirPods tasken er både blomstrende og farverig:

(Foto: Gucci)

”Ting til livsstilen ser hverdagen gennem Guccis linse. Denne æske til AirPods Max bringer retro og nutid sammen gennem sit karakteristiske design. Indersiden af  Ophidia er printet med Hodiernum – et latinsk ord for, at det tilhører dagen i dag.”

Hvis man er vant til at omgive sig med Apple ting, vil taskens pris næppe chokere. 980 dollars eller 730 euro tager Gucci for den nye moderigtige gadget. Dertil kommer selvfølgelig hovedtelefonerne, som koster 4.800 kroner.

Lytter man til musik gennem andre hovedtelefoner end Apples, behøver man i øvrigt ikke at undvære Gucci. Modemærket har også en variant af tasken til mere generelle formål. Den koster så ”kun” 920 dollars….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Satellit telefon i mikro-format