Her er Xiaomis nye 12’er

E-Boks afløser først i marts

(Foto: Brett Jordan / Unsplash

Corona har også påvirket indførelsen af danskernes nye digitale post fra det offentlige.

Ikke fordi det nye system er ramt af en virus, hvilket bestemt ikke ville være usædvanligt i dagens it-verden.

Men fordi de danske myndigheder og software-udvikleren Netcompany vil være helt sikker på, at den nye elektroniske post virker 100 procent fra dag ét.

I en tid med Corona skal e-post bare fungere hurtigt og stabilt, fordi det kan transportere livsvigtige informationer om sygdom, smitte, indlæggelse osv til 4.5 millioner danskere.

Af samme grund er afløseren for den veltjente E-boks – Digital Post hedder den – blevet udsat i flere omgange.

Oprindeligt skulle Digital Post være indført den 30. november, og mange af os installerede derfor den nødvendige app lige med det samme.

Det nye Digital Post forbinder over 600 offentlige myndigheder, 800.000 virksomheder og 4,5 millioner borgere.

Det er mange steder, hvor det kan gå galt undervejs. Derfor vil de næste tre månederne blive brugt på at optimere driftssikkerheden og teste de forskellige systemer – herunder i særlig grad hos sundheds-myndighederne.

Med det nye Digital Post har borgere og virksomheder fortsat kun én postkasse fra det offentlige. Posten fra det offentlige kan dog samtidig ses via borger.dk, Virk, den nye Digital Post-app samt e-Boks og mit.dk.

Alle borgere over 15 år og virksomheder modtager vigtige beskeder fra offentlige myndigheder digitalt og sikkert. Beskederne og løsningen bag hedder Digital Post.

Digital Post er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet i samarbejde med Danske Regioner og KL….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er Xiaomis nye 12’er