Microsoft Teams bliver krypteret

OPPO udfordrer Samsung

(Foto: OPPO)

For 20 år siden – altså længe for Apples iPhone – var klaptelefoner meget udbredte. Såmænd også i Danmark, hvor fabrikanter som Nokia, Ericsson og Motorola kappedes om kundernes gunst.

For tre-fire år siden dukkede folde-telefonerne lige pludselig op af glemslen igen. Samsung, Huawei og igen Motorola stod klar med moderne udgaver.

Nu var klapmobilerne blevet til rigtige smartphones. De havde ikke længere små separate skærme i hver halvdel, men nye typer OLED-displays, der kan foldes på midten.

Indtil videre har kun Samsung bevist, at der er et publikum til nye klaptelefoner:

(Foto: OPPO)

Efter en tung opstart, hvor Samsung måtte trække sine første foldemobiler tilbage fra markedet på grund af tekniske problemer, ser det ud til at gå rigtig godt med salget af Galaxy Z Fold og Z Flip.

Til gengæld har der været tavst hos rivalerne: Motorola sælger fortsat sin frække Razr, men mest i det stille.

Huawei har været helt tavs – og dog. Torsdag den 23. december vil Huawei præsentere sin helt nye P50 Pocket klapmobil for det kinesiske publikum.

Inden da har kinesiske OPPO udsendt sin åbenlyse krigs-erklæring. Verdens femte-største smartphone fabrikant vil udfordre nummer ét – Samsung – med en foldemobil, der er bedre end en sydkoreanernes Galaxies.

(Foto: OPPO)

Den nye OPPO Find N er lidt mindre end Samsungs Fold flagskib. Den har flere kameraer og en stærkere motor med sin indbyggede Snapdragon 888 processor.

Når Find N er klappet op, står man med en flot AMOLED skærm på 7,1 tommer. Den kan vise 1.792 gange 1.920 punkter i et utraditionelt 8,4 til 9 format.

Med 120 Hz opdatering er skærmen hurtig og fint brugbar til spil. Dens lysstyrke er 1.000 nits, og den kan vise 100 provent af SRGB farve-skalaen.

Det sarte display er gemt bag et ultra-tyndt lag af 0,03 mm Flexion glas, som den tyske test-organisation TÚV Rheinland har foldet 200.000 gange uden problemer. Også hængslerne skal være meget mere stabile end hos konkurrenterne.

(Foto: OPPO)

Den store skærm har fået flere smarte features indbygget: Hvis man f.eks. kører to fingre ned over midten af displayet, vil det blive splittet i to halvdele. Tilsvarende vil et tryk med fire finger åbne et flydende vindue-

Når Find N er foldet sammen, er telefonen virkelig lille og handy. Her står man med en 5,5 tommers AMOLED skærm, der kan vise 1.972 gange 988 punkter med almindelig 60 Hz opdatering. Det ydre display ligger beskyttet bag ridsefast Corning Gorilla glas.

På ryggen af den nye OPPO sidder tre kameraer med en Sony IMX766 sensor i hovedkameraet på 50 megapixel. Det assisteres af en 16 MP super-vidvinkel og en 13 MP tele med to gange optisk zoom.

Kameraerne kan optage 4K video med 60 billeder i sekundet og tilbyder flere slow motion features til film-entusiasterne.

Derudover disker OPPO Find N op med hele to selfie-skydere – en på ydersiden og en indendørs. Begge er på 32 megapixels og derfor velegnede til video-møder i Full HD kvalitet.

Som på andre folde-telefoner har OPPO delt batteriet op i to. Det sparer plads, men giver samtidig mulighed for at lade dem op parallelt med hinanden.

Ifølge OPPO er den totale batteri-kapacitet på 4.500 mAh. De kan lades op med 33 watt via kabel og gå fra 0 til 100 procent på under 70 minutter. Alternativt kan man også fylde Find N trådløst. Det sker så noget langsommere med 15 watt.

Til sidst lidt om størrelse og priser:

OPPO’s nye Samsung konkurrent er 15,9 mm tyk i sammenfoldet tilstand og vejer 275 gram. Find N indeholder to højttalere med Dolby Atmos. Der er 5G, Wi-Fi 6 og den seneste Bluetooth 5.2. Hele herligheden styres af OPPO’s Android-baserede ColorOS 12 styresystem,

OPPO vil fra begyndelsen kun sælge sin spændende nye klaptelefon på det kinesiske marked. Her skal nyheden koste 7.699 yuan, hvilket svarer til ca. 8.500 kroner….

(Foto: OPPO)

(Foto: OPPO)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Microsoft Teams bliver krypteret