Disse julefilm er de mest elskede

Microsoft Teams bliver krypteret

(Foto: Microsoft)

Flere konkurrenter blandt video-møde udbyderne har længe tilbudt det – fuld kryptering af al kommunikation – mens Microsoft har holdt sig lidt tilbage med Teams.

Efter flere måneders prøvekørsler hos udvalgte kunder i bl.a. USA åbner Microsoft nu omsider for, at kryptering kan placeres på en-til-en opkald. Dermed vil Teams blive nærmest totalt beskyttet.

Opkaldene vil være krypteret allerede, før de bliver sendt. Kun de valgte modtagere kan dekode og åbne dem. Ingen andre har adgang til opkaldets data eller den dekrypterede konversation. Ikke engang Microsoft selv.

I praksis vil al real-tids data på stemmer og video blive kodet til ukendelighed. Dog kræves, at begge parter i Teams har kryptering installeret og aktiv, hvilket skal gøres af virksomheders og arbejdsgiveres it-administratorer.

Det er vigtigt at vide, at en række andre og måske velkendte Teams funktioner vil blive slukket, når man indfører end-to-end kryptering. Det er f.eks. muligheder for optagelse af samtaler, at tage ”live” billeder af deltagerne, overføre samtaler til andre eller tilføje ekstra personer i samtalen, når den er i gang.

Hvis den nye kryptering er aktiveret af din organisation, kan du se, hvordan den tændes på din pc, tablet eller mobiltelefon via dette link.

Microsoft er samtidig ivrig til at fortæller, at kryptering i Microsoft 365 pakken allerede kører med fuld fart, så chats, delte filer og andet indhold er beskyttet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse julefilm er de mest elskede