Vi glemmer cyber-sikkerheden

Teams meget bedre

(Foto: Microsoft)

Hvis der er én teknologi, som er den store vinder i Corona tiderne, er det software til video-møder og -konferencer.

Microsofts Skype eller Apples Facetime kendte vi godt i forvejen, når vi ville spare på telefon-regningen og i stedet ringe via internet.

Til gengæld var navne som Zoom og Microsoft Teams enten helt ukendte i den brede befolkning, eller Microsofts app kun anvendt i relativt få virksomheder.

Det har ændret sig totalt i det seneste år. Zooms omsætning er mere end seks-doblet, og Microsoft har fået travlt med at forbedre sin app, så den tiltaler mange flere end før.

(Foto: Microsoft)

Først og fremmest har Microsoft nu udbygget Teams, så op til 1.000 mennesker kan deltage i samme videomøde. Det kunne f.eks. være et kursus eller et webinar. Deltagerne kan sidde både internt i virksomheden og eksternt.

Er de 1.000 ikke nok, kan Teams faktisk håndtere 10.000 deltagere ad gangen. De kan så kun kigge med og ikke selv komme ind med kommentarer og indlæg. Fra den 30. juni øges dette tal sågar til 20.000.

Microsoft har også lyttet til sine Teams brugere, der har kritiseret, at video-chat platformen ikke arbejdede helt perfekt med andre Microsoft pakker. I hvert fald var de ikke særlig godt integreret med hinanden.

Teams har derfor fået en ny PowerPoint Live feature:

(Foto: Microsoft)

Den gør det f.eks. muligt for foredragsholderen at sende sin præsentation ud til lytterne, inden selve showet begynder.

Deltagerne kan se PowerPointen på deres skærm  sammen med videobilledet, og de kan bladre gennem slidene i deres eget tempo – uafhængigt af videomødet.

Præsentatøren kan omvendt dele sin skærm op, så han eller hun kan se både sine Powerpoint billeder, notater, videomødets deltagere og chatten under mødet. Alt sammen på samme skærm.

Microsoft har også integreret Teams tættere med sin Dynamics 365 økonomi pakke. Her gælder det især Dynamics Marketing modul, så det fremover bliver lettere at holde kontakt med deltagerne i videomødet. Både før, under og efter showet. Det kunne f.eks. være udsendelse af rapporter, spørgeskemaer osv.

(Foto: Microsoft)

Endelig indfører Microsoft senere i marts Dynamic View, der sætter Teams automatisk op på skærmen. Praktisk, når man ikke selv kan beslutte, hvilket skærm-layout man foretrækker.

Dynamic View vil holde øje med antallet af deltagere og, hvem der er aktiv. App’en flytter så vinduer rundt på skærmen alt, efter hvem der taler og/eller har sit webcam tændt.

I den forbindelse rummer Teams en ny funktion, der putter galleriet af deltagere op øverst på mødeskærmen. Her sidder typisk ens eget webcam. På den måde får man en mere naturlig øje-til-øje kontakt via internet.

Teams kommer med mange flere nye funktioner. I denne artikel er blot nævnt nogle af de vigtigste….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi glemmer cyber-sikkerheden