Danmark ikke dyr i elektronik

Smart lyd fra Porsche

(Foto: Porsche Design)

Bærbare og trådløse højttalere er en populær julegave, og de små lydbokse vil uden tvivl være rigt repræsenterede i den kommende uges Black Friday tilbud.

Mindst én af dem vil ikke kunne findes til lavpris. Det er Porsche Designs nye PDS50 Wireless Speaker.

Den er i sig selv meget dyr som udgangspunkt. Dertil kommer den prestige i at eje en højttaler, som er designet og bygget af det samme firma, der er verdensberømt for sine lækre sportsvogne.

Porsche har et givtigt side-geschæft med sin Design afdeling, der producerer alt fra stilige armbåndsure og briller, over sneakers og tasker til laptops og skærme fra Acer.

Foden til højttaleren kan bruges som trådløs oplade-platform til andre gadges som f.eks. en smartphone. (Foto: Porsche Design)

Den nye PDS50 ligner slet ikke en højttaler. Måske er det ligefrem charmen ved den lille nyhed, der mere minder om en model af en skyskraber.

Højttaleren er fremstillet af solidt aluminium med flere højglans elementer til at bryde monotonien. Den måler 180 gange 122 gange 122 millimeter og vejer solide halvandet kilo. Det beviser, at den ikke er lavet af plastik som mange andre Bluetooth bokse.

Indendørs sidder en bas/mellemtone på tre tommer og en diskant-dome på én tomme. De skal ifølge Porsche Design kunne levere en ultimativ Hi-Fi oplevelse for både øjne og ører. Selv ren bas skal der komme ud af PDS50 takket være en konstruktion med en basrefleks port i bunden.

Meget smart er højttalerens fod. Den er udformet som en slags ”kogeplade”, der også kan anvendes til trådløs Qi opladning af andre gadges som f.eks. telefoner, øretelefoner eller smartwatches.

Basrefleks-åbningen nederst kan også bruges som bærehåndtag. Måske en god idé, når den lille højttaler vejer over 1,5 kilo. (Foto: Porsche Design)

Det indbyggede batteri i Porsche højttaler kan levere musik i 20 timer, og ud over den trådløse opladning kan ny energi også tilføres via et USB-C kabel.

Endelig kan PDS50 bruges udendørs eller ved siden af en swimmingpool, fordi alu-indpakningen er vandtæt efter IPX4 standarden.

Betjeningen foregår som altid via en smartphone app eller touch knapper på selve højttalere. Desuden kan flere bokse kobles trådløst sammen for at opnå en bedre stereo-gengivelse.

Ja – og så til sidst prisen. Den er typisk Porsche og altså høj. 449 dollars vil Porsche have for den lille højttaler. Det svarer til ca. 3.000 kroner….

(Foto: Porsche Design)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

https://mikeshouts.com/porsche-design-wireless-speaker-pds50/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark ikke dyr i elektronik