Spotify køber lydbøger

Verdens hurtigste powerbank

(Foto: Elecjet)

Powerbanks er efterhånden blevet et uundværligt værktøj for mange, efterhånden som mobiltelefoner, trådløse øretelefoner, smartwatches, laptops, tablets og Bluetooth højttalere bliver mere og mere strømkrævende.

Deres egne indbyggede batterier kan kun køre i et begrænset antal timer, og så er det praktisk at have et i reserve i tasken eller lommen – en powerbank.

Her kommer det lille amerikanske firma Elecjet ind i billedet. Det har udviklet verdens hurtigste powerbank, der kan lade tre smartphones op på under 27 minutter. I praksis er Elecjet Apollo Ultra fem gange mere effektiv end konventionelle powerbanks.

Den nye powerbank kan hælde strøm på to gadges samtidig. (Foto: Elecjet)

 

Elecjet bruger samtidig graphene materiale til sine batterier. Det er mere holdbart end det udbredte Li-ion – og hvad der er vigtigt – ikke nær så brandfarligt.

Der er jo en grund til, at man ikke må lægge sine Li-ion batterier i den indtjekkede bagage, når man tager ud at flyve. Batterierne skal med i håndbagagen, hvor man bedre kan holde øje med dem og slukke brande, hvis de skulle eksplodere.

For to år siden lancerede Elecjet sit første graphene-baserede batteri. I den nye Apollo Ultra powerbank bruges en forbedret “real graphene” teknologi, der kan tåle at blive ladet op 2.500 gange, før dens kapacitet falder til 80 procent. Almindelige Li-ion batteri klarer kun 500.

(Foto: Elecjet)

 

Apollo Ultra rummer 10.000 mAh / 37 Wh strøm, der kan fyldes op med 100 watt og kan aflevere 87 watt via to porte. Det er meget høje værdier. Normalt er 18 watt i output og 30 watt opladning via kabel.

Den nye Elecjet har både USB-C og USB 3.0 stik. Designet er i diskret sort. Det mest iøjefaldende er et lille OLED display, som viser, hvor mange procent af kraften der er tilbage i batteriet.

Elecjet forsøger i øjeblikket med stor succes at hente kapital til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Indiegogo.

Her kan interesserede i øjeblikket forudbestille en Apollo Ultra til en særpris af 65 dollars eller 420 kroner. Det er ikke udpræget billigt, men Elecjets powerbank er jo heller ikke helt almindelig. Levering skal ske til januar….

(Foto: Elecjet)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spotify køber lydbøger