Ny Galaxy FE kommer til januar

Her bliver vasken handy

(Foto: Re-Fun Design)

Vask i hånden er et velkendt fænomen. Typisk anvendt til sarte tekstiler, der bliver rengjort manuelt i badeværelsets håndvask.

Med ved I også, hvad handy vask er for noget?

Dette nye begreb kunne passende indføres med den vaskemaskine i miniformat, som den unge kineser designer Kai Xia fra Re-Fun Design har skabt.

Han ser sin opfindelse som en smart hjælper på rejser, camping, skovture eller i sommerhus. Jeg kunne imidlertid også se oplagte muligheder på f.eks. musik-festivaller eller for unge, der bor på lejet værelse uden direkte adgang til en vaskemaskine af normal størrelse.

(Foto: Re-Fun Design)

Det er naturligvis begrænset, hvor meget man kan proppe i den lille batteri-drevne vaskemaskine. Til gengæld er tromlen indrettet til at håndtere sarte tekstiler som f.eks. undertøj og strømper.

Dertil kommer, at Re-Fun Designs lille bærbare hjælper bruger under en tredjedel af det vand, som normalt roterer i en vaskemaskine. Så miljørigtig er nyheden også.

Fremfor store mængder forurenende vaskepulver anvender Xia ultralyds stråler og vibrationer til vasken. Ud over at rent tøj sikrer de, at tekstilerne bliver steriliseret undervejs. Godt at vide i disse Corona tider.

Den lille vaskemaskine styres enten via en app på mobiltelefonen, eller man kører vasken manuelt ved at trykke på en knap i to sekunder. Det får vaskemaskinen til at vågne. Nok et tryk på samme knap starter selve vaske-processen.

(Foto: Re-Fun Design)

En omgang vask i den handy nyhed tager 15 minutter – meget hurtigere end i en traditionel vaskemaskine:

Undervejs roterer tromlen først den ene vej og så den anden vej. Derefter sker der en sterilisering medozon, inden vaskemaskinen fortsætter med de velkendte omdrejninger. Til sidst får tøjet en omgang rensning med ultralyd.

Re-Fun Design  vil fremstille sin smarte lille maskine i enten genbrugs-plastik eller miljø-venligt ABS kunststof. Vægten ligger på kun nogle få kilo, så man kan sagtens bære rundt på maskinen ved hjælp af den integrerede rem.

Det eneste problem er, at jeg ikke kan finde information om, hvorvidt den kinesiske designer har fundet en fabrik, der sætter vaskemaskinen i produktion og finder et godt navn til den….

 

(Foto: Re-Fun Design)

(Foto: Re-Fun Design)

(Foto: Re-Fun Design)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Galaxy FE kommer til januar