Hvor er det bedst at være digital nomade?

Headsæt super alsidigt

(Foto: Razer)

Mange mennesker kan ikke nøjes med at spille computerspil på en enkelt platform. De gamer løs på både spilkonsoller, mobiltelefoner og pc’er.

Det kan dog hurtigt koste en mindre formue med alle disse maskiner. Også fordi de som regel kræver, at man køber ekstra udstyr, der kun passer til netop denne enhed.

Razer, der er blandt verdens største i seriøst gamer tilbehør, redder nu sine købere ud fra i hvert fald én af de finansielle udfordringer.

Razers nye Barracuda X gamer headsæt skal nemlig spille perfekt sammen med de fleste platforme. Det vil sige pc’er, Sony PlayStation, Nintendo Switch og Android-baserede smartphones og tablets. Apple produkter og Microsoft Xbox dur dog ikke.

(Foto: Razer)

Hemmeligheden ligger i, at Razer leverer en lille USB-C adapter med sine nye hovedtelefoner. Den sikrer f.eks, at man kan bruge Barracuda X på en Nintendo Switch konsol ved blot at forbinde boksen til Nintendos ladeport. Derefter spiller det hele trådløst sammen.

Razer lover også, at det nye headsæt fungerer via Sony Playstation 5’s USV-C port på fronten og stort set alle mobiler og tablets, der bruger USB-C kabler til opladning.

Hvis man er inkarneret e-sports-udøver og ikke mener, at trådløs lyd er hurtig nok, kan man bruge nok en adapter med Barracuda X. Det er en USB-A til -C port, der leverer en kabelforbindelse til hovedtelefonerne.

Selve Barracuda X hørebøfferne rummer Razers TriForce 40 mm drivere – højttaler-enheder – og en mikrofon, som er aftagelig.

Razer vil have 100 euro eller ca. 750 kroner for sit nye headsæt. Det lyder som en fornuftig pris, når man tænker på, hvor alsidig Barracuda X er – sammenlignet med rivalerne på markedet….

(Foto: Razer)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor er det bedst at være digital nomade?