Ekstra saft til iPhone 12

Kølig luft om halsen

(Foto: Torras)

Med de varmegrader over 25, som vi oplever i Danmark for tiden, sælger elektronik-varehuse, isenkræmmere og supermarkedet i bunkevis af ventilatorer og luftblæsere. Store som små. Bare de kan sende lidt kølende luft hen over deres svedende ejere.

Sony har et andet forslag. Nemlig t-shirts med integrerede køle-elementer, der holdes i gang af små batterier. Ret cool idé faktisk.

Endnu mere effektiv ser Coolify ud.. Det er verdens første rigtigt bærbare air condition system, hævder fabrikanten Torras.

Noget kunne der være om snakken: Coolify er nemlig meget mere end gadget, man tager om nakken – og som har et par batteri-drevne propellere til at bevæge luften langs hans og hoved.

Coolify indeholder f.eks. slet ingen traditionenelle blæsere. Enheden er derfor meget mere støjfri at have på skuldrene.

(Foto: Torras)

I stedet bruger Torras såkaldte peltier elementer, der genererer varme på den ene side og kulde på den anden. De er koblet til 36 små ventiler, der enten puster den kølige luft opad eller ned mod skuldre, ryg og bryst.

Systemet skal være meget effektivt. Coolify skal således kunne sænke bærerens kropstemperatur med op til 10 grader på ganske få sekunder.

Den meget personlige air conditioner rummer et opladeligt batteri på 4.000 mAh – ligesom i en mobiltelefon.

Fabrikanten lover, at batteriet skal kunne holde køleren i gang i otte timer. De første anmeldelser, jeg har set fra USA, siger dog, at fire timer er mere realistisk ved medium køling.

Torras Coolify Portable Air Conditioner koster 149 dollars eller ca. 950 kroner….

(Foto: Torras)

(Foto: Torras)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ekstra saft til iPhone 12