Her betjenes du af robotter

Vi stoler ikke på tech firmaer

(Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Har I lagt mærke til, at I oftere og oftere bliver spurgt om tilladelse til at gøre ting, når man færdes på internet?

Når vi besøger en ny hjemmeside, skal vi ustandseligt sige god for, at værten opsamler cookies om ens færden på hans webside. I de fleste tilfælde kan vi justere, hvor mange cookies der er tale om.

Meget værre er, at vi mange steder først får adgang til bestemte artikler, billeder, produkter og  bonusser, hvis vi afleverer en række personlige informationer om os selv.

Stoler du på, at modtageren ikke misbruger de data om dig, som du indtaster til vedkommende?

Danskerne hører til det mere skeptiske folkefærd, når det gælder tillid til tech-virksomhedernes brug af personlige data.

Kun ni procent af os udleverer uden videre de ønskede informationer, viser en ny analyse fra den internationale bank-virksomhed MoneyTransfers.com. Dermed ligger vi på niveau med Sverige, Italien og Spanien.

Der er stor forskel på de enkelte folkeslag, om de tør give personlige data til fremmede firmaer via internet. ((Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

De mest negative over for at give personlige data er franskmændene. Kun fire procent af gallerne vil gøre det. Næsten lige så afvisende er englændere og folk fra Singapore. I begge lande siger 95 procent nej.

I den præcist modsatte ende – nogle vil kalde dem naive – ligger inderne. Her siger hele 17 procent, at de gerne deler personlige data med virksomheder via internet.

Kina og Mexico ligger næsten lige så højt. Mere overraskende også tyskerne med 12 procent – viser rapporten fra MoneyTransfers.Com.

Rapporten bygger på underliggende tal fra det store internationale analyse institut YouGov. Her har man interviewet omkring 2.000 voksne over 18 år i 17 forskellige lande verden over.

De skulle ganske enkelt svare på spørgsmålet ”Har du tillid til at overlade dine personlige data til tech firmaer?”

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her betjenes du af robotter