Facebook vil straffe Fake News

OnePlus lancerer 5G til lavpris

(Foto: OnePlus)

Indtil videre har danskerne et begrænset udvalg af 5G telefoner til priser under 3.000 kroner.

Inden årets udgang vil situationen nok se helt anderledes ud: Da vil en 5G mobil i gennemsnit koste mellem 2.600 og 2.800 kroner, mener markedets analytikere.

OnePlus lægger nu ud med sin nye Nord CE 5G model, der skal være firmaets hidtil billigste bud på en telefon til fremtidens mobilnet.

Nord CE 5G har verdens-premiere den 10. juni. Den ventes at koste 300 dollars, hvilket vel ender med at være mellem 2.000 og 2.200 kroner i Danmark.

OnePlus’ i øjeblikket billigste 5G mobil er Nord N10 5G, der netop er sat med fra 2.500 kroner til 2.222 kroner. Et tydeligt tegn på, at en ny model er tæt på.

(Foto: OnePlus)

Ikke meget er indtil videre sluppet ud om Nord CE 5G. Kun, at telefonen vil bruge Qualcomms Snapdragon 750G som sin motor. Denne chip er udviklet specielt til 5G mobiler i mellempris kassen.

Ifølge de kinesiske sociale edier får OnePlus Nord CE 5G også et AMOLED display med hurtig opdatering – sandsynligvis 90 Hz. Batteriet bliver på 4.500 mAh og kan oplades hurtigt med 50 watt.

OnePlus’ topchef Pete Lau fortæller i et blog-indlæg, at CE står for ”Core Edition”:

Det kan man fortolke i retning af, at OnePlus har skrabet alle unødvendige og fordyrende features bort. Til gengæld får man en telefon, der leverer ægte 5G ydelse til en lav pris.

Den nye 5G model hedder kun Nord CE i Europa og Asien. På det amerikanske marked skal den lanceres under betegnelsen OnePlus Nord N200 5G.

Hjemme i Kina ser det også ud til, at OnePlus har en Nord 2 telefon på vej. Den bliver sikkert en smule dyrere, fordi den bruger MediaTeks top-processor Dimension 1200  som motor….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook vil straffe Fake News