Får vi snart Windows 11?

Facebook vil straffe Fake News

(Foto: Memyselfaneye / Pixabay)

(Opdateret) Sociale medier med Facebook i spidsen beskyldes gang på gang for at sprede mis-information eller decideret Fake News.

Det kan være både via enkelt-personer, grupper eller professionelt organiseret fra organisationer, politiske partier – ja sågar regeringer i bestemte lande.

Rusland og Iran har tilsammen stået bag en tredjedel af de i alt 150 netværk for professionelle løgne, som Facebook har opdaget og slettet fra 2017 og frem til nu.

Det fremgår af Facebooks netop offentliggjorte ”Influence Operations Report.” Den besluttede Facebook at publicere efter de mange anklager om russisk indblanding, som dukkede op i forbindelse med USA’s præsidentvalg i 2016.

Facebook definerer de organiserede overtrædelse som ”koordinerede forsøg på at manipulere og korrumpere den offentlige debat med et bestemt mål for øje.”

(Foto: Facebook)

Facebook bruger også begrebet ”Coordinated Inauthentic Behaviour” (CIB). Det er netværk, der benytter sig af en stribe indbyrdes forbundne social media konti, pages og grupper med det mål at mis-informere Facebooks brugere.

Den bevidste vildledning foregår dog også hos den enkelte Facebook bruger. Typisk personer, der gentagne gange deler falske informationer.

Indtil nu har Facebooks reaktion været at nedprioritere indlæg i nyheds-strømmen, der bliver opdaget af det sociale medies egne fakta-checkere.

Problemet er imidlertid, at skadelige indlæg kan være gået viralt, længe inden Facebooks ”censorer” har set og bedømt deres indhold.

Facebook vil nu stramme sine regler ved at advare brugere tidligt, der flere gange har formidlet falske påstande i verdens største sociale medie.

Disse lande er de værste til at sprede organiserede løgne på Facebook. (Infografik: Statista.com)

 

De vil modtage en notifikation, der samtidig linker til det indlæg, som Facebook ikke kan lide. Så får brugeren en mulighed for at slette indholdet, inden han eller hun bliver straffet med en nedgradering eller i værste fald en eksklusion.

Facebook pages, der betragtes som formidlere af falske nyheder, vil blive forsynet med pop-up advarsler, når nye brugere prøver at følge den pågældende side.

Det er dog ikke alle, som hidtil er blevet betragtet om spredere af mis-information, der vil blive ramt:

Dagen efter de nye stramninger meddeler Facebook nemlig, at man ikke længere betragter påstande om, at Corona virussen er menneskeskabt, som vildledning. Man må altså godt argumentere for, at f.eks. kineserne har udviklet Corona i et af deres laboratorier.

Kurs-ændringen kommer, efter at USA’s præsident Joe Biden har beordret en undersøgelse af Corona virussens oprindelse. Et initiativ, som den kinesiske regering har reageret stærkt overfor.

Her er Facebooks advarsel til folk, der gentagne gange har spredt falske informationer i det sociale medie. (Foto: Facebook)

Til sidst – forskere har  opdaget, at det ofte er de samme personer bag de fleste forsøg på at sprede falske påstande viralt.

Ifølge en analyse fra det amerikanske Center for Countering Digital Hate kunne størstedelen af anti-vaccine mis-information på Facebook linkes til kun 12 brugere.

Facebooks stramning kommer efter et år, hvor det sociale medies fakt-tjekkere har haft lynende travlt med at kontrollere virale informationer om Corona pandemien, det seneste præsident valg i USA, klima forandringer og Corona vaccinationerne.

I et blog-indlæg understreger Facebook, at det sociale medie forsøger at sikre, at så få mennesker som muligt får adgang til at læse og se mis-informationen….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Får vi snart Windows 11?