Her er Xiaomis første elbil

Disse mobiler købte vi i april

Galaxy S21 (Foto: Samsung)

På verdensplan er Samsung det mest solgte smartphone mærke. Hver femte nye mobil, der købes, er en Samsung Galaxy.

Apple er lige så sikker på en global andenplads med 16 procent markedsandel, mens Xiaomi triller ind på plads tre med 14,1 procent.

Den danske hitliste ser noget anderledes ud, men har i hvert fald én ting til fælles med den globale. Begge steder er Huawei røget ud af toppen.

Danskerne er lidt kedelige, når det drejer sig om køb af ny smartphones. De køber nemlig kun to forskellige mærker. Apple flest og derpå Samsung.

Alle andre mobil-fabrikater har det svært ved at komme ind i varmen hos kunderne i to af landets største teleselskaber.

iPhone X var en bestseller som ny telefon i 2018. Tre år efter er X den mest afleverede mobil i bytte til en ny. (Foto: Apple)

I april lykkedes det kun for OnePlus med en enkelt model på Telias Top-10 liste, mens 3’s er helt domineret af iPhones og Galaxies.

Faktisk kunne det se ud, som om Samsung vinder frem. Sydkoreanerne har tre modeller med hos Telia og fire hos 3. Det er flere end normalt.

Den eneste spænding hver måned er, hvilken iPhone model der ligger øverst. Apple konkurrerer mere med sig selv end mod andre på det danske marked.

Her er Top-10 listen over de mest solgte smartphones hos teleselskabet 3 i april:

  1. Apple iPhone 12 Pro
  2. Apple iPhone 12
  3. Apple iPhone 12 mini
  4. Apple iPhone 12 Pro Max
  5. Apple iPhone SE
  6. Samsung Galaxy S21 Ultra
  7. Apple iPhone 11
  8. Samsung Galaxy S21
  9. Samsung Galaxy A51
  10. Samsung Galaxy S20 FE

Det mest bemærkelsesværdige ved den tilsvarende april Top-10 hos Telia er, at Samsung har blandet sig i toppen. Samsungs Galaxy S21 ligger flot på en tredjeplads. Midt imellem fem iPhones.

Her er Telias Top-10 i april:

  1. Apple iPhone 12
  2. Apple iPhone 12 Pro
  3. Samsung Galaxy S21
  4. Apple iPhone 11
  5. Apple iPhone 12 Pro Max
  6. Samsung Galaxy S21 Ultra
  7. Apple iPhone 12 mini
  8. Apple iPhone SE
  9. One Plus 9 Pro
  10. Samsung Galaxy A52

Telia gør også meget ud af genbrug ved at tage brugte smartphones i bytte, når folk vil købe en ny.

Ligesom, når man handler ny bil, kan der være gode penge at hente for den gamle. Telia kalder det for kontante rabatter.

Ikke uventet er det også iPhones, som bliver afløst af iPhones. Danskerne er meget tro over for deres elektroniske æbler.

Her er de fem mest udskiftede smartphones i april i Telias Recycle program:

  1. Apple iPhone X
  2. Apple iPhone 8
  3. Apple iPhone XR
  4. Apple iPhone Xs
  5. Apple iPhone 7

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er Xiaomis første elbil