Stofa vil give Wi-Fi garanti

Maske med musik i

(Foto; Xupermask)

Corona pandemien har heldigvis ikke fået alle til at gå i depri og bare sidde foran skærmen og lire den ene Netflix tv-serie af efter den anden.

Pandemien har også fået kreativiteten frem i mange mennesker. De har udtænkt nye og ofte sjove ideer til, hvordan kedelige og lyseblå ansigts-masker kan gøres både bedre og mere festlige at se på.

Her på Leifshows har jeg derfor kunnet præsentere f.eks. masker med motoriserede blæsere i eller masker med display, så man kan se modpartens mundbevægelser inde bag stoffet.

Det seneste nye er den amerikanske ”Xupermask”, der først og fremmest kommer med musik i. Masken har nemlig et sæt trådløse øretelefoner integrereret.

(Foto Xupermask)

Når man kender Xupermasks ophavsmand, kommer det ikke som den store overraskelse. Willi.i.am fra Blach Eyed Peas har både forsøgt sig med egen streaming tjeneste, pladeforlag, modetøj og gadges.

I Xupermask er det hele ligesom forenet. Inklusive en saftig pris. Den nye Corona maske kommer til salg fra i morgen torsdag den 8. april til priser fra 299 dollars eller knap 2.000 kroner.

Popstjernen Willi.i.am har hentet kvalificeret hjælp til udviklingen hos bl.a. den Hollywood-baserede tøjdesigner Jose Fernandez. Han er også manden bag de futuristiske rumdragter, som astronauter i Elon Musks SpaceX raketter skal bære.

Den praktiske produktion af Xupermask har Willi.i.am lagt i hænderne på den amerikanske industri-gigant Honeywell.

Køn er Xupermask ikke. Den ligner en gasmaske fra anden verdenskrig. Men nyheden skal være effektiv og musikalsk. (Foto: Xupermask)

Her har man skabt en super-effektiv maske, der er udstyret med aktive HEPA filtre og to batteri-drevne blæsere, der kan justeres i tre trin via den medfølgende app på mobilen. Blæserne sørger for en behagelig temperatur omkring under-ansigtet hos maskebæreren.

De integrerede øretelefoner er formentlig Willi.i.ams cirkelrunde Buttons model, der så her har fundet et praktisk genbrug. Buttons har aktiv støjreduktion, mikrofoner til håndfri telefoni og Bluetooth.

I stil med Hazer ansigtsmasken fra spil-tilbehørs-specialisten Razer er den nye Xupermask også forsynet med små LED lamper.

De fungerer lidt som moderne bilers kørelys. De gør opmærksom på sig selv I dagslys  ig giver Xupermask et ekstra præg af science fiction. Sikkert helt tilsigtet.

Som nævnt kommer den nye Corona gadget til salg fra den 8. April via en dedikeret Xupermask hjemmeside, som man kan finde her….

Den amerikanske super-iværksætter Willi.i.am har nu også lanceret sin egen Corona maske. Willi.i.am kendes som musiker, producer, musikshows-dommer, designer af Apple tilbehør og som den gamle frontfigur i popgruppen Black Eyed Peas. (Foto: Foto: NASA / Aubrey Gemignani / Wikipedia)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stofa vil give Wi-Fi garanti