Bedre Spotify på pc’en

Xiaomi Mi 11 Ultra har verdens bedste kamera

(Foot: Xiaomi)

(Opdateret) Man kan altid diskutere, hvor relevant det er, at en smartphone er vandtæt.

De såkaldte ”håndværker-mobiler” jo, for de bliver typisk købt af mennesker, der arbejder udendørs – landmænd, fiskere, rednings-tjenester, sejlsports-folk osv.

Almindelige forbrugere tager til gengæld ikke normalt deres dyre telefon med ud at bade eller lader den falde i toiletkummen for at tjekke, om den overlever.

Ikke desto mindre er det blevet et forbruger-ønske – for ikke at sige krav – at nye smartphones skal være vand- og støvtætte.

Man ved jo aldrig, hvad man kan komme ud for, når man bærer rundt på sin mobil alle vegne.

Smartphone fabrikanterne har reageret. Flere og flere nye modeller er gjort vandtætte, hvilket ofte er ret enkelt.

Her ses Xiaomis lille 1,1 tomme AMOLED ekstra skærm ved siden af kameraerne på bagsiden. Den kan f.eks. bruges, når man skyder selfies med de store kameraer. (Foto: Xiaomi)

I de mest simple udgaver er der blot tilføjet en tynd og tætnende gummi-ring mellem de to halvdele, som en mobiltelefon normalt er pakket ind i.

Den seneste smartphone producent, der har bøjet sig for tidens krav, er Xiaomi. I dag har den kinesiske mobil-gigants første vandtætte telefon verdens-premiere. Det er Xiaomi Mi 11 Ultra, der tillige er mærkets nye topmodel.

Når vandtætheden er så vigtig, kan man lige så godt gøre det ordentligt. Xiaomi har derfor sørget for, at Mi 11 Ultra opfylder de skrappe IP68 specifikationer.

Det betyder bl.a, at telefonen kan ligge i 1,5 meter dybt vand i 30 minutter uden at drukne. Det er mere end dansk regnvejr eller vandpjask ved siden af svømmepølen.

Xiaomi har samtidig sørget for, at firmaets nye flagskib indeholder noget så unikt som en gas-ventil.

Xiaomi Mi 11 Ultra har verdens største billedsensor på en mobil. Ved siden af ses det smarte lille ekstra display, der altid er tændt og f.eks. kan vise notifikationer, alarmer, klokken eller selfies. (Foto: Xiaomi)

Den skal sørge for at lette det tryk, som kan opbygges inden i en mobiltelefon, der bruges mange timer om dagen. Den slags helium-ventiler ser man ellers kun i professionelle dykkerure.

Xiaomis nyhed indeholder også en ny form for indvendig køling. Den kaldes for fase-skiftende ”solid-liquid-gas” teknologi. Hvordan den fungerer, fortæller fabrikanten ikke så meget om.

Desto mere snakkesalig er Xiaomi om det pænt store 5.000 mAh batteri i Mi 11 Ultra. Det anvender en helt ny type silicone-oxid til anoden, der skal gøre opladningen mere effektiv.

Lade-processen foregår således meget hurtigt med 67 watt både trådløst og via kabel. Desuden kan batteriet også sende strøm trådløst videre til en anden mobil, til et smartwatch eller et sæt øretelefoner med 10 watt. Den slags kaldes også for ”reverse charging.”

Xiaomi har altid været stærk i kameraer på sine mobiler. Den nye Mi 11 Ultra er ingen undtagelse med sit Samsung Isocell GN2 billedsensor på 50 megapixel.

(Foto: Xiaomi)

Den er verdens største på en mobiltelefon og suppleres af et ultra vidvinkel objektiv på hele 48 MP og en tele på ligeledes 48 MP med periskop lines og op til 120 gange digital zoom.

Kamera-bestykningen er så imponerende, at den straks har sendt Mi 11 Ultra op på en suveræn førsteplads over verdens bedste billedskydere på en mobil. Den liste laves løbende af det anerkendte franske test-laboratorium DxOMark.

Her scorer Xiaomi Mi 11 Ultra hele 143 points. Det er fire flere end hitlistens hidtidige nummer ét – Huawei Mate 40 Pro+. Og mere interessant i Danmark – hele 13 points flere end Apples dyreste iPhone 12 Pro Max. Det kunne se ud, som om Xiaomi har fat i det helt rigtige denne gang.

Hvis man ønsker det, kan man skyde 8K videoer med alle tre kameraer på telefonens ryg. Man kan også få en “preview” af alle tre kameraers billede på én gang på skærmen og så vælge det, der passer en bedst.

Professionelle video- og filmfolk vil tilmed elske en særlig “Dual Phone” feature. Den gør det muligt at optage med to Mi 11 Ultras på samme tid, hvor den ene fungerer som slave for den anden.

Man kan tage selfies både med det almindelige kamera på forsiden og ved hjælp af de meget bedre objektiver på bagsiden.. Så bruger man den lille skærm på ryggen som billedsøger. (Foto: Xiaomi)

Motoren i Xiaomi Mi 11 ultra er selvfølgelig Qualcomms Snapdragon 888, der kommer til at sidde i de fleste topmobiler til Android i år

Til sidst skal nævnes Xiaomi telefonens AMOLED skærme, fordi der faktisk er to – den store på fronten og en mindre på bagsiden ved siden af kameraerne.

Hovedskærmen der er på 6,8 tommer og i den fornemme Quad HD+ grafik på 3.200 gange 1.440 punkter. Med sine 120 Hz opdatering er displayet samtidig lynhurtigt.

Langt sjovere er den lille ekstra-skærm på telefonens ryg. Den er på 1,1 tomme og 126 gange 294 punkter. Det lyder ikke af meget, men kan faktisk bruges til mange praktiske ting.

Den vigtigste er, når man bruger super-kameraerne på bagsiden til selfies. Tænke sig at tage selvportrætter med en 50 megapixel billedsensor i superklasse eller med en 128 graders ultra vidvinkel. Fascinerende.

I det daglige kan den lille skærm også sættes til at være tændt hele tiden.. Så kan man bruge den til at vise vigtige informationer som klokken, vejrudsigt, kalender notifikationer, helbreds-påmindelser eller til styring af ens musik-afspilning.

Til sidst prisen på Xiaomis nye flagskib. Den bliver 1.199 euro eller ca. 9.000 danske kroner på det danske marked….

Det lille ekstra display på Mi 11 Ultra kan bruges til flere praktiske ting. (Foto: Xiaomi)

Mi 11 Ultra kan både vise og tåle vanddråber. (Foto: Xiaomi)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedre Spotify på pc’en