Et tryk på Wi-Fi Porter – og du er online

Kommer iPhone 2019 til at se sådan ud?

Selvom der går ni måneder, inden Apple løfter sløret officielt for sine 2019 telefoner, der jo nok skal hedde iPhone XI, er rygterne om deres udseende og indhold for længst i fulde omdrejninger.

Små lækager er efterhånden en vigtig del af Apples markedsføring – og den er billig. For-omtalerne får Apple, uden at det koster en krone i reklame-udgifter.

Når man er så stor som Apple, er det næsten umuligt at holde ting hemmelige – og få alle led i kæden til at holde mund i månedsvis. Et eller andet sted i verden, klikker en fabriks-arbejder på et stykke Gorilla glas, der har form som en af de nye iPhones. Eller det er snapshots af telefoners chassis i aluminium, som slipper ud.

Den unge litauiske designer Ben Geskin har hentet inspiration hos Huaweis Mate 20 Pro telefon. Han foreslår, den kommende iPhone topmodel får tre kameraer og en blitz placeret i en firkant.

Alt kan bruges til at spekulere videre i, hvordan den færdige iPhone kommer til at se ud. I den forbindelse er de såkaldte ”koncept designere”, der ofte giver forbløffende gode gæt på den senere telefons udseende.

Apple har accepteret tingenes tilstand. Når man er berømt, kommer man oftere på billeder. Uanset om man er en filmstjerne eller et firma, der producerer nogle af markedets mest eftertragtede elektronik produkter.

Apple er måske ligefrem glad for de mange forslag. De kan nemlig hjælpe med til at vænne slutbrugerne til de nye design, længe før de bliver vist officielt. Billederne skaber samtidig en bølge af hype, der bygger forventningerne op inden selve lanceringen.

Concept Creator mener, at Apple bør gå tilbage til sit 2011-design med helt rene iPhone 4 linier i aluminium. Ideen strider dog mod, at Apple omsider vil markedsføre trådløs opladning. Så dur aluminium ikke – mobilens bagside skal være af glas.

Nogle af designerne går dog adskillige skridt videre end, hvad vi kan forvente at se fra Apple. De blander deres egne ønsker og forestillinger ind i billederne – og giver Apple mere eller mindre realistiske forslag til nye features, funktioner og et bedre udseende af fremtidens iPhone.

I denne artikel viser vi eksempler på både de realistiske og de mere futuristiske forestillinger om de nye iPhones, som Apple efter al sandsynlighed præsenterer til september.

Til slut vil vi lige samle op på de rygter, der florerer om de nye iPhones lige nu:

Designeren Michael Mojica stopper diskussionen om, hvorvidt fremtidens iPhone skal have to, tre eller fire kameraer på ryggen. Mojica siger, at iPhone kan få det hele ved at bruge udskiftelige kamera moduler.

 

  • Apple vil formentlig præsentere tre nye iPhone modeller til september. De får samme størrelse og næsten samme design som de nuværende iPhone Xr, Xs og Xs Max. Den elektroniske indmad vil dog blive forbedret.
  • 2019 bliver det sidste år, hvor Apple tilbyder en ny telefon med LCD skærm. I øjeblikket er det iPhone Xr, og den ventes at fortsætte med en ny model – måske endda to – fra efteråret. I 2020 går Apple 100 pct. ind for OLED. Til den tid vil disse displays være kommet så meget ned i pris, at de også er interessante for smartphones i billigere klasser.
  • Hårdnakkede rygter fra Kina, hvor Apple får sine telefoner bygget, vil vide, at der kommer en endnu billigere model end iPhone Xr. Den skal vinde et nyt publikum for Apple, som i øjeblikket taber terræn med sine nuværende telefoner. Rygterne er dog ikke bekræftet.

Michael Mojica forestiller sig, at forskellige objektiver kan anbringes i hvert modul, der klikkes magnetisk på iPhone. Altså en slags moderne version af spejlrefleks kameraerne udskiftelige linser.

  • Det er til gengæld kendsgerningen, at Apple – modsat mange af sine konkurrenter – ikke vil præsentere en 5G telefon her i 2019. 5G får ingen udbredelse før i 2020. Derfor er der ingen grund til at vise en passende iPhone til det nye superhurtige mobilnet inden da.
  • Apples telefoner har aldrig været blandt de bedste, når det gælder telefon-modtagelse. Tværtimod har iPhones ofte fået dårlige karakterer på dét punkt. Apple ventes derfor at introducere en ny antenne-teknologi med iPhone XI. Den hedder MPI.
  • De nye iPhones får en A13 processor, skærme med højere opløsning, mulighed for at bruge Apple Pencil. De kommer også med USB-C stik, så man kan bruge de samme kabler og opladere som på Android telefoner.
  • Apple ventes at følge moden og introducere et tre-dobbelt kamera på sin store Max model. Lige nu har iPhones højst to kameraer på ryggen, mens rivaler som Huawei og Samsung har tre – i enkelte tilfælde sågar fire billedskydere bagpå.

Den nye topmodel af iPhone kan få hele frem kameraer – to til selfies på fronten og tre på række bagpå. (Foto: Ben Geskin)

Det ser ikke ud til, at Apple dropper sine indhak – de såkaldte “notches” – på næste generation iPhones. Konkurrenter som Samsung er ellers gået over til at bore huller i skærmglasset, som selfie kameraet kigger igennem. (Foto: Ben Geskin)

De fleste designere synes dog at være enige om, at Apple introducerer USB-C stik på sine næste iPhones. (Foto: Concept Creator)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et tryk på Wi-Fi Porter – og du er online